En tysk borgmester var ikke opmærksom på at lukke for de andre faner, da han ville dele noget på Facebook.

Borgmesteren i den tyske by Quickborn, Thomas Köppl, er blevet ufrivilligt populær på de sociale medier efter et uheldigt opslag, skriver Bild.

Den tyske borgmester er netop nu på ferie i Tyrol og ville fredag morgen lægge et billede op på Facebook-siden 'Quickborn - Min by'. Billedet var et screenshot af nogle lovtekster fra Wikipedia i forbindelse med en debat.

Uheldigvis for den 50-årige borgmester havde han ikke været opmærksom på de andre faner. Her lå yderligere fem faner på proceslinjen, der var inde på pornohjemmesider.

Selvom han var hurtig til at fjerne opslaget, var andre endnu hurtigere til at forevige det, da det fik taget screenshots af opslaget.

'BDSM Porno Videos', 'Punishment Porn' og 'German Slut Punished' var på Thomas Köppls computer, mens han ville være aktiv på Facebook.
'BDSM Porno Videos', 'Punishment Porn' og 'German Slut Punished' var på Thomas Köppls computer, mens han ville være aktiv på Facebook.
Vis mere

'German Slut Punished' og BDSM (sadomasochistiske sex-akter, red.) afslører nogle ret vilde internetsøgninger, som kunne kræve en længere forklaring. Men ifølge borgmesteren er årsagen ganske uskyldig.

»Ja, jeg har besøgt disse sider. Jeg synes ikke, det er pinligt. En gruppe unge talte udførligt om BDSM i en skilift, og det var jeg ikke så opdateret om. Jeg ønskede at blive klogere,« skriver Thomas Köppl i en kommentar på Quickborns Facebook-side.

Og efter at have anskaffet sig sin nye information om BDSM med mere, er vurderingen også klar fra borgmesteren.

»Hvis man er til det, kan BDSM helt sikkert være sjovt - selv finder jeg det ganske foruroligende,« skriver Thomas Köppl.

Det uheldige billede har nu affødt et meget komisk ordspil. 'Quickporn' er nu det lidt sjove navn, som byen har fået.