Den norske bjergbestiger Kristin Harila er blevet beskyldt for at gå henover en døende portør uden at hjælpe.
Alt sammen i forsøget på at blive verdens hurtigste til at bestige verdens 14 højeste bjerge.
Men de anklager afviser den 37-årige bjergbestiger nu blankt, skriver The Guardian.
Uheldet skete, da Harila og hendes hold næsten havde nået toppen af bjerget K2 i Pakistan. Et bjerg, der bliver betragtet som et af de sværeste at bestige, og som samtidig har en dødelighedsrate på cirka 19 procent blandt dem, der forsøger at nå toppen.
Men under nordmandens opstigning, gled en 27-årig portør fra et andet hold, Mohammed Hassan, og faldt ned fra en kant i cirka 8.200 meters højde. Det er uvist, hvor langt Hassan faldt.
Og det er også her, at de mange beskyldninger starter. For droneoptagelser fra andre bjergbestigere har vist Harilas hold i en smal og farlig passage gå henover den faldne portør.
Portøren døde senere samme dag.
De mange beskyldninger på sociale medier får nu bjergbestigeren til at tage bladet fra munden.
For ifølge Harila, forsøgte hun sammen med sit hold at redde manden i timevis – uden held.
»Vi var lige bag ham, da han faldt. Han var nummer to i denne kø af mennesker, og vi så ham hænge på hovedet. Vi besluttede derfor at prøve at vende ham,« fortæller Harila i et interview med Sky News.
Efter en time lykkedes det Harila og hendes hold at få manden tilbage på den smalle sti. Men en melding om, at holdet foran var i problemer, fik Harila og hendes hold til at splitte op, fortæller hun.
»Det er en meget, meget smal sti, og det er umuligt at være ti mennesker til at hjælpe, fordi der kun er plads til en bagved og en foran.«
Hun fortsatte bjergbestigningen, men fortæller, at hendes kameramand Gabriel blev hos portøren. Han skulle angiveligt have delt både ilt og varmt vand med den faldne portør, mens andre gik forbi.
Harila og hendes nepalesiske guide Tenjin »Lama« Sherpa nåede toppen, og der sikrede hun sig rekorden som den hurtigste til at bestige verdens 14 tinder på over 8.000 meter. Alt sammen på kun tre måneder og en dag.
Men da de kom ned fra bjerget igen, modtog de den triste nyhed om portørens død. Det ville ikke have været muligt for Harila og hendes hold at bære ham ned, da det ville have krævet mindst seks personer.
»Det er virkelig tragisk, og jeg har så ondt af ham og hans familie,« slutter Harila.
Hun påpeger dog, at portøren ikke bar det rette udstyr, herunder handsker.
