Præsidenten er hundeangst for sagen imod den tidligere Trump-kampagneleder Paul Manafort.

Før havde Donald Trumps forhenværende kampagneleder Paul Manafort godt 550 millioner kroner i banken. Han havde syv luksusboliger i tre lande og både Porsche, Mercedes og Maserati parkeret i garagen. Nu har den 69-årige lobbyist udsigt til en fængselscelle på 12 kvadratmeter og 30 år bag tremmer.

I godt et kvart århundrede levede Paul Manafort ellers et liv, der var som taget ud af en John Le Carre-spionroman.

epa06810203 Former Trump campaign chairman Paul Manafort (C), his attorney Kevin Downing (L) and Manafort's wife Kathleen Manafort (R) arrive at the Federal Courthouse in Washington, DC, USA, 15 June 2018. Manafort is accused of witness tampering and the office of US Special Counsel Robert Mueller has asked a federal judge to revoke his bail before a trial this autumn. EPA/MICHAEL REYNOLDS
epa06810203 Former Trump campaign chairman Paul Manafort (C), his attorney Kevin Downing (L) and Manafort's wife Kathleen Manafort (R) arrive at the Federal Courthouse in Washington, DC, USA, 15 June 2018. Manafort is accused of witness tampering and the office of US Special Counsel Robert Mueller has asked a federal judge to revoke his bail before a trial this autumn. EPA/MICHAEL REYNOLDS Foto: MICHAEL REYNOLDS
Vis mere

Manafort styrede kampagner for kendte amerikanske top-politikere som Ronald Reagan og George H. W. Bush. Men de helt store kufferter fyldt med dollarsedler kom fra udenlandske klienter som Ukraines diktator Victor Yanukovych og diktator Ferdinand Marcos fra Filippinerne.

Manafort fik millioner af dollar for at polere disse diktatorers offentlige image. Ifølge Robert Mueller modtog Manafort ikke mindre end 60 millioner dollar for at få den ukrainske præsident valgt i 2010. Men efter egen tolkning var Manafort blot en foretagsom forretningsmand med forbindelserne i orden og penge i banken. Men dén opfattelse deles ikke af USA's p.t. bedst kendte advokat Robert Mueller.

Mueller, der netop nu er ansvarlig for den omfattende undersøgelse, der skal klarlægge, hvorvidt USA's 45. præsident, Donald Trump, bevidst samarbejdede med den russiske regering for at besejre sin demokratiske modstander ved præsidentvalget i 2016, Hillary Clinton, mener nemlig, at Paul Manafort har brudt loven ikke færre end 32 gange.

Paul Manafort. Washington den 28. februar 2018.
Paul Manafort. Washington den 28. februar 2018. Foto: Yuri Gripas
Vis mere

Således er Manafort, der i godt halvdelen af 2016 (frem til august) fungerede som Donald Trumps kampagneleder, anklaget for bl.a banksvindel, skattesnyd og vidnemanipulation.

Ifølge Robert Mueller gemte Paul Manafort således mindst 220 millioner kroner for det amerikanske skattevæsen, IRS. Han optog lån til en værdi af mindst 75 millioner kroner på falske præmisser. Og da sagens dommer i maj lod Paul Manafort være på fri fod, mens advokaterne gjorde sig klar til retssagen, der officielt startede tirsdag, benyttede Trumps ekskampagneleder angiveligt lejligheden til at true mindst to vigtige vidner til at støtte ham under den kommende sag.

Herefter beordrede dommer T.S. Ellis III Manafort tilbage i cellen i Alexandria City Jail - ikke langt fra Washington D.C. Jakkesættet lavet af strudseskind (ja, sådan et havde Manafort også) blev hurtigt skiftet ud med fængslets obligatoriske mørkegrønne dragt. Og i fængslet må Manafort dyrke motion uden for sin celle én time dagligt, og besøg af konen Kathleen er kun tilladt i 30 minutter to gange ugentlig.

Foto: Courtesy Special Counsel's Office/Handout via REUTERS
Vis mere

Under retssagen må anklageren hverken bruge ordet 'russisk' eller udtrykket for olierige russiske regeringsforbindelser, 'oligarch'.

Officielt drejer sagen imod Paul Manafort sig nemlig ikke om Donald Trump-kampagnens påståede illegale forbindelser til Vladimir Putins regering i Moskva.

Men forbindelser imellem Putin, Manafort og Trump er alligevel klar.

Efter et årelangt og nært samarbejde med Ukraines nu landflygtige præsident, Victor Yanukovych, var Paul Manafort nemlig kommet op at toppes med en vis Oleg V. Deripaska, en nær ven af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Deripaska sagsøgte Paul Manafort for at få godt 220 millioner kroner tilbage. Penge, Manafort angiveligt havde lånt til sit lobbyarbejde for præsident Victor Yanukovych.

Her ankommer Paul Manafort til en høring i Washington den 15. juni 2018.
Her ankommer Paul Manafort til en høring i Washington den 15. juni 2018. Foto: MANDEL NGAN
Vis mere

For at gyde olie på de oprørte vande tilbød Manafort i 2016 en helt specielt ordning: 'Han ville stifte vigtige forbindelser imellem Rusland og den kommende Trump-regering.'

Da Manafort i februar samme år trådte til som Trumps kampagneleder, indvilgede han opsigtvækkende i at gøre arbejdet gratis, kvit og frit.

Hverken før eller siden har Paul Manafort arbejdet gratis for nogen. Og da han i juni 2016 (i Trump Tower) også deltog i et møde imellem bl.a. Donald Trump Jr, præsidentens svigersøn Jared Kushner og flere russiske regeringsagenter, blev Robert Muellers og FBI's nysgerrighed for alvor vakt.

'Jeg har aldrig samarbejdet med russiske forbindelser i forbindelse med mit arbejde for Donald Trump,' fastholder Paul Manafort ifølge avisen The New York Times.

Men Robert Mueller er ikke så sikker. Og hvis Paul Manafort findes skyldig i den opsigtvækkende sag, er Robert Mueller og hans uafhængige kommission et stort skridt tættere på det ultimative mål, Donald Trump.

Paul Manafort på talerstolen under et arrangement i 'Trump SoHo Hotel' i New York City den 21. juni 2016.
Paul Manafort på talerstolen under et arrangement i 'Trump SoHo Hotel' i New York City den 21. juni 2016. Foto: DREW ANGERER
Vis mere