Den 50-årige topchef og milliardær, Angela Chao, der stod i spidsen for Foremost Group, døde i februar i en ulykke.

Det skete, da hun ved en fejl satte sin Tesla i bakgear i stedet for at køre frem.

Det skriver norske Børsen.

Ifølge mediet var milliardæren hjemme og holde kinesisk nytår i begyndelsen af februar, da ulykken skete.

Hun skulle i panik have ringet til en veninde fra sin Tesla, da ulykken var ved at udspille sig.

Her skulle hun have fortalt, at hun ved en fejl havde sat sin store Tesla SUV i bakgear, og at hun derfor havde kørt bilen ned af en dæmning og ud i en dam.

Dér sank den store bil langsomt, mens Angela Chao forgæves forsøgte at komme ud af den.

Da redningsfolkene efter 24 minutter kom ud til stedet, stod milliardærens liv ikke til at redde, selvom de fik smadret ruden på bilen. 

Hun efterlader sig manden Jim Breyer og en søn.