En skotsk brudgom kæmper for sit liv, efter han faldt gennem trappegelænderet på et hotel på sin bryllupsaften.

Chris Mallon var netop blevet gift, da han i fredags faldt ned på et stendækket område uden for hotellet, da han var på vej til sin bryllupssuite med sin kone Avril.

Faldet, der skete på et luksushotel i West Lothian i Skotland, betyder, at han har fået omfattende hjerneskade.

Chris Mallon, som er i 50'erne, blev sat i koma, efter han faldt over tre en halv meter. Det skriver Daily Record.

Stedet hvor Chris Mallon faldt ned af trappen, MacDonald Houstoun House.
Stedet hvor Chris Mallon faldt ned af trappen, MacDonald Houstoun House. Foto: Facebook
Vis mere

Hans hjerne er blevet svært skadet, og han har svære problemer med vejrtrækningen. Han har skader på ryggen og på sit hjerte.

Alt sammen skader, der efterlader ham i kritisk tilstand. Hans utrøstelige kone har været ved hans side lige siden. Det skriver New York Post.

Avril skriver selv på Facebook: 'Jeg kan ikke tro, at jeg skriver dette her om min mand, min sjæleven. Jeg vil bare have, at I alle kender sandheden og forstår, hvad der skete på vores bryllupsdag.'

'Ved slutningen af aftenen, da alle gæsterne var gået, hjalp et medlem af staben Chris med at tage nogle gaver og kort op til vores brudesuite, som ligger i en separat bygning.'

Chris Mallon og konen Avril.
Chris Mallon og konen Avril. Foto: Facebook
Vis mere

'Ved toppen af trappen mistede Chris balancen, og han faldt over tre en halv meter ned på fortovet nedenunder. Det var en ulykke, der blot ventede på at ske.'

'Jeg og hans familie har aldrig forladt ham siden ulykken, og vi beder nu for, at vores kærlighed vil hjælpe ham med at komme sig. Hav ham venligst i jeres bønner.'

Avril er stadig totalt ødelagt, og hun siger, at hendes mand har fået en svær hjerneskade, svære lungeproblemer, skader på ryggen og sit hjerte.

'For at det ikke skal være løgn, har han nu fået en infektion, og han er stadig i koma og kritisk tilstand.'

Her ses den famøse trappe på MacDonald Houstoun House.
Her ses den famøse trappe på MacDonald Houstoun House. Foto: Facebook
Vis mere