En opgave til eleverne på en skole i Ohio i USA har skabt voldsom forargelse, efter at den blev lækket på de sociale medier. Det skriver Fox News.

Opgaveforklaringen lyder nemlig på, at Jorden er ved at gå under, og eleven skal vælge 8 ud af i alt 12 personer, som får lov at komme med på et rumskib, der skal skabe en koloni et nyt sted i rummet.

De resterende fire personer bliver tilbage og omkommer.

Så var det bare at vælge mellem de 12 personer, som var en farverig blanding af personer med meget forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde.

Eleverne kunne for eksempel vælge mellem en homoseksuel professionel idrætsudøver, en kvindelig filmstjerne, der for nylig havde været udsat for et seksuelt overgreb, og en 12-årig forældreløs asiatisk dreng. Der var også en muslimsk kvindelig studerende, en ældre jødisk mand og en indianer, der ikke talte engelsk.

»Hvad har det med noget som helst at gøre, at hun er muslim? Hvad har det med noget som helst at gøre, at hun er kvinde?« siger Bernadette Hartman, der er mor til en af eleverne.

Hun argumenter videre for, at opgaven deler folk. Den skaber ikke fællesskab.

Todd Nichols, der er inspektør på Roberts Middle Schoolm, hvor opgaven blev delt ud, har indkaldt den pågældende lærer til samtale.

Nedenfor kan du se opgaven