Søndag skal italienerne stemme sig til en ny regering og for første gang har de 18-24 årige stemmeret for valget til begge parlamentariske kamre.

Men B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg forklarer, at mange af Italiens unge har mistet tilliden til, at Italien kan stemme sig til en regering, der fungerer på et tilfredsstillende niveau.

»Jeg har talt med mange unge, som siger, at de ikke ved, om de vil stemme til valget. Det var et spørgsmål om apati. De unge vidste simpelthen ikke, om de gad stemme,« forklarer Jakob Illeborg, som netop nu er i Italien for B.T. for at dække det italienske valg.

I Danmark har man især hørt fra unge klimaforkæmpere, som har givet udtryk for, at de unges fremtid er ødelagt på grund af klimaforandringerne, men det er ikke derfor, at de unge italienere ikke er begejstrede for at gå op og stemme.

»De unge siger, at de har mistet tiltroen til det politiske system i Italien. De forklarer, at der simpelthen ikke er nogen, som repræsenterer deres holdninger,« siger Jakob Illeborg.

Italiensk politik har også været en ustabil størrelse i årene efter Anden Verdenskrig. Den kommende regering vil være regering nummer 70, som italienerne har haft siden krigens afslutning.

Det er i gennemsnit cirka ni forskellige regeringer på 10 år.

Et absurd tal, som får de unge til at ryste på hovedet.

Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T.
Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T. Foto: Jon Wiche
Vis mere

»Det er et system, der virker slidt og træt. Det er også med til at give frustrationer,« siger Illeborg.

Flere politikere har gjort hvad de kunne for at få fat i de unge vælgere. For eksempel er Silvio Berlusconi gået på TikTok, hvilket har afstedkommet en række bizarre videoer, som er blevet populære på tværs af vælgergrupper.

Noget kunne dog tyde på, at den kommende regering bliver mere handlekraftig. Italien er ved at stemme sig til en ren højrefløjsregering med partierne Lega, Forza Italia og Fratelli d'Italia, som kan oversættes til Italiens Brødre.

Det forventes, at den politiske leder for Italiens Brødre, Giorgia Meloni, vil blive Italiens nye præsident.

»Det er ikke helt forkert, at sammenligne hende lidt med Pernille Vermund (Nye Borgerlige) i Danmark, som hun både ligner lidt, og som også ligger ude på højrefløjen. Giorgia Meloni er dog noget mere radikal. Hun har for eksempel udtrykt sympati for den fascistiske leder Mussolini,« siger Illeborg om Meloni, hvis parti også udspringer fra en bevægelse, som Mussolini-støtter startede.

Udlændingepolitikken har fyldt meget i Italien. Højrefløjspartierne har bebudet, at de vil arbejde på at afvise både med flygtninge, der er rejst over Middelhavet og også se på at lade flygtningene søge asyl i Nordafrika i stedet.

»Hvis der er hold i retorikken, som valgkampen har budt på, så vil der ikke blive lagt fingre imellem overfor indvandrere. Det samme gælder seksuelle minoriteter, hvor der har været angreb på homoseksuelles ret til ægteskab og ret til at adoptere,« siger Jakob Illeborg.

Den tidligere præsident Mario Draghi trak sig i juli måned efter en længere krise. Han oplevede, at han ikke kunne komme igennem med sin politik, de han ikke kunne få tilstrækkelig opbakning blandt de andre partier.