26 år er ingen alder, men på tragisk vis er det endt med kun at være så få somre, som Sophia Leone nåede at leve i sit alt for korte liv.

Måske navnet ikke siger dig noget. Måske du har et helt særligt forhold til hende.

Sophia Leone var nemlig en erfaren pornoskuespiller, der nåede at optræde i mere end 80 film.

Men nu er hun død. Ifølge New York Post blev hun fundet død under omstændigheder, der gør, at det nu bliver efterforsket som røveri og drab.

På en GoFund-side, som den afdødes familie har sat op, sender hendes stedfar flere fine ord afsted mod Sophia Leone.

»Sophia var en elsket, datter, søster, steddatter, niece og ven. Hun havde en dyb kærlighed for alle dyr – særligt hendes tre kæledyr,« lyder det fra stedfaren Mike Romero.

Også fra Brian Berke, der ejer et agentur, som havde Sophie Leone i folden, vil pornostjernen blive husket for en masse fine ting.

»Du startede hos mig som 18-årig. Nu skal jeg sige farvel, når du er 26. Vi havde sådan et fantastisk bånd, hvor vi altid mindede hinanden om, hvor meget vi holdt af hinanden. Jeg burde have været din skytsengel. En lille del af mig er væk. Jeg elsker dig, Sophia,« lyder det fra mr. Berke.

Historien om Sophia Leones død kommer blot én dag efter den tragiske nyhed om den argentinskfødte pornostjerne Emily Willis, der lige nu kæmper for sit liv efter et hjertestop i februar måned.