De kan finde vej tværs over åbne oceaner.

Lige tilbage til det eksakte sted, hvor de selv blev født.

En videnskabelig gåde, som forskere længe har forsøgt at forstå.

Men nu viser en ny undersøgelse, at skildpadderne slet ikke er så gode til at finde vej. De kan faktisk være meget dårlige til det.

Undersøgelsen, som er lavet af Deakin University i Australien, har fulgt 22 havskildpadder på migration i det Indiske Ocean.

Og tendensen er klar: Skildpadderne svømmer typisk mere end dobbelt så langt, som de burde, for at nå deres destination.

Når havskildpadder er svømmet ud efter fødslen, kan de finde tilbage til fødestedet - selvom det er flere tusinde kilometer væk. Billede: Hotli Simanjuntak/EPA/Ritzau Scanpix
Når havskildpadder er svømmet ud efter fødslen, kan de finde tilbage til fødestedet - selvom det er flere tusinde kilometer væk. Billede: Hotli Simanjuntak/EPA/Ritzau Scanpix Foto: HOTLI SIMANJUNTAK
Vis mere

En af skildpadderne svømmede eksempelvis 1.300 kilometer for at nå en ø 176 kilometer væk.

»Skildpadderne vi følger har højst sandsynligt ikke spist i fire eller fem måneder,« tilføjer professor Graeme Hays til The Guardian.

Tidligere forskning peger ellers på, at havskildpadderne højst sandsynligt kan mærke jordens magnetiske felt, og derigennem kan navigere.

Og selvom den nye undersøgelse bekræfter den hypotese, så er det nyt at netop denne art af havskildpadder er så dårlige til at finde vej.

»De kan ikke migrere på en direkte, lige linje, men de kan fornemme, når de bevæger sig langt væk fra ruten,« siger Hays, som står i spidsen for undersøgelsen.