Danske og svenske EU-parlamentarikere er blevet kørt hårdt over af flertallet, mener Nikolaj Villumsen.
Danske EU-parlamentarikere føler sig tromlet ned af de andre medlemmer af EU-Parlamentet i spørgsmålet om EU-bestemt mindsteløn.
Parlamentets forhandlingsmandat, som danske parlamentarikere ikke er lykkedes med at få til afstemning i EU-Parlamentet, tager ikke højde for danske bekymringer, lyder kritikken.
- Forslaget om EU-mindsteløn er en markant trussel mod vores danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel. Og det er en markant forværring af EU-indblanding i medlemslandenes arbejdsmarkeder.
- Derfor er det uklædeligt, at man sender forslaget direkte til trilogforhandlinger uden at tage forbehold for én eneste af de bekymringer, vi har udtrykt, siger Marianne Vind, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, i en skriftlig kommentar.
Trilogforhandlinger er forhandlinger mellem EU-Kommissionen, medlemslandene og EU-Parlamentet.
Det står torsdag klart, at der i parlamentet ikke er flertal for, at et omstridt direktiv om en EU-bestemt mindsteløn skal til genbehandling.
Det har flere danske og svenske parlamentarikere ellers kæmpet for. De frygter, at direktivet kan føre til radikale ændringer i måden, hvorpå hjemlandene forhandler løn og overenskomstforhold.
Medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten Nikolaj Villumsen er skuffet over resultatet af afstemningen torsdag.
- Mens danske og svenske medlemmer af EU-Parlamentet står samlet og skriger om faren ved en EU-bestemt mindsteløn for vores overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodel, så bliver vi kørt hårdt og brutalt over af flertallet i parlamentet.
- Det er tydeligt, at der i EU-systemet mangler en forståelse for, hvor alvorlig en trussel en EU-bestemt mindsteløn udgør for den danske arbejdsmarkedsmodel, siger han i en skriftlig kommentar.
Det omstridte direktiv gælder kun for lande med mindsteløn. Det har hverken Danmark eller Sverige.
Begge lande har fået forsikringer om, at det ikke kommer til at betyde noget for dem i første omgang.
Men landene frygter, at mindsteløn kan blive til virkelighed. For eksempel hvis en arbejdstager i et af landene tager sagen op i EU-Domstolen, som måske tvinger Danmark eller Sverige til at indføre det.
443 i parlamentet har torsdag blåstemplet forhandlingsmandatet, som beskæftigelsesudvalget i parlamentet tidligere på måneden lagde sig fast på.
192 stemte imod mandatet. Det lægger op til en strammere kurs end foreslået af EU-Kommissionen.
Kommissionens forslag indeholder ikke en sats for mindstelønnen. Men udvalget i parlamentet har lagt op til en sats på 60 procent af medianlønnen.
Kommissionen lagde op til at undtage lande, hvis mindst 70 procent af lønmodtagerne er dækket af overenskomster. Beskæftigelsesudvalget foreslår 80 procent.
Lidt mere end 80 procent af danske borgere er dækket af en overenskomst. Dermed skal tallet ikke falde meget, frygter kritikerne.
Der er stadig lang vej, før en EU-bestemt mindsteløn kan blive til virkelighed. EU-landenes regeringer har fortsat ikke kunne enes på spørgsmålet.
/ritzau/
