Simon Makienok har lørdag morgen sendt et frækt billede ud af sin sovende kæreste Ibi Støving i sengen.

Nok er Brøndbys topscorer Simon Makienok sat ud på sidelinjen i op til fire uger med en skade i låret, men han er stadig 'godt kørende'.

Siden august har den 22-årige angriber været kærester med den 16 år ældre TV2-vært Ibi Støving, og angriberen afslørede over for BT tilbage i september, at hans kendiskæreste i høj grad havde indflydelse på et 'nej tak' og 45 millioner kroner efter skat, da den tjetenske klub FC Terek Grozny i sommer bød på ham.



Forholdet mellem Simon Makienok og Ibi Støving er da også kun blomstret mere og mere, og de to turtelduer har ikke været bange for at fortælle offentligheden om de bankende hjerter på særligt de sociale medier. 

Lørdag morgen kom så et af de afslørende billeder af deres kærlighedsliv, da Simon Makienok på sin Instagram-profil lagde et intimt billede op af sin kæreste - uden trusser. Dertil skriver angriberen på engelsk: 'Can i hit it in the morning'.



Morgenbilledet fra deres seng har allerede fået mange tilkendegivelser, og Ibi Støving er umiddelbart ikke stødt over, at billedet er delt med offentligheden.

- Okay! Hej Hej - fra mig og min røw, skriver Ibi Støving som kommentar til billedet.

I begyndelsen af oktober bekræftede Ibi Støving over for Se og Hør, at de to er flyttet sammen i hendes lejlighed.