14.000 har allerede tilmeldt sig, og der bliver hurtigt udsolgt

Interessen for Eremitageløbet søndag 6. oktober slår alle rekorder.

Fortsætter tilmeldingen i samme lyntempo, som vi har oplevet, siden vi åbnede for nye løbere 17. maj, må arrangørerne af klassikeren i Dyrehaven, Københavns Idrætsforening, Københavns Skiklub og BT, melde udsolgt tidligere end nogensinde.

19.000 er loftet for tilmeldte løbere til årets største og festligste skovtur, og tæt på 14.000 har allerede sikret sig en plads i den 45. udgave af Familien-Danmarks motionsløb nr. 1.

Et godt råd fra løbskontoret: Tilmeld dig inden sommerferien. De sidste 5.000 pladser er hurtigt væk.
Arrangørerne af E-løbet støtter økonomisk Naturstyrelsen i forbindelse med forbedringen af forholdene for naturen og biodiversiteten i det unikke klenodie, Dyrehaven er.

Læs mere om E-løbet og tilmeld dig på www.elob.dk.

Eventuelle spørgsmål til E-løbskontoret på elob@ultimate.dk eller telefon 88 200 212 (mandag-fredag kl. 10-15).