Hun er i dag en af Englands mest kendte kvindelige tv-værter med en lang karriere bag sig.

Men karrierens start har også et mørkere kapitel for den britiske tv-vært Gabby Logan.

I et boguddrag bragt af det britiske medie Daily Mail, og genfortalt af The Mirror, åbner den 49-årige tv-vært op om en svær tid som ung kvindelig vært på Sky Sports.

Som ung tv-vært blev Logan som 23-årig nemlig udsat for sexistiske kommentarer. Og en var så voldsom, at hun følte sit indvendige jeg dø.

December 12, 2021, Crawley, United Kingdom: Crawley, UK, 12th December 2021. Gabby Logan is seen while presenting for the BBC during the The FA Women's Super League match at The People's Pension Stadium, Crawley. Picture credit should read: Paul Terry / Sportimage(Credit Image: © Paul Terry/CSM via ZUMA Wire) (Cal Sport Media via AP Images)
December 12, 2021, Crawley, United Kingdom: Crawley, UK, 12th December 2021. Gabby Logan is seen while presenting for the BBC during the The FA Women's Super League match at The People's Pension Stadium, Crawley. Picture credit should read: Paul Terry / Sportimage(Credit Image: © Paul Terry/CSM via ZUMA Wire) (Cal Sport Media via AP Images) Foto: Paul Terry
Vis mere

»Da jeg gik gennem kontoret en eftermiddag, råbte en velkendt mandlig vært: 'Yorath (barndomsefternavn, red.)! Hvor mange Premier League-fodboldspillere har du hakket op på din sengestolpe?' Som 23-årig manglede jeg den verbale overskud til at slå ham ud med en vittig replik. Hans flok af kammerater grinte. Jeg smilede og fortsatte med at gå. Men indeni var jeg ved at dø,« skriver hun i sin nye bog, 'The First Half'.

Situationen med den mandlige vært var heller ikke den eneste, som Gabby Logan oplevede i sin tid på Sky Sports. Hun fik også kommentarer omkring sin bagdel.

»En ældre rugbyvært stoppede mig en dag på gangen og sagde: 'Din røv ser fantastisk ud lige nu, men ærgerligt nok vil den hænge nede ved dine knæ, når du bliver 30. Det finder du måske ud af, hvis du stadig er ansat her til den tid'.«

Trods den svære tid på Sky Sports anerkender hun dog ikke, at hun blev udsat for diskrimination, men hun erkender dog, at Sky Sports var et hårdt miljø.

Gabby Logan er i dag en af de mest anerkendte kvindelige værter og er en fast del af sportsdækningen i England.