Lyt til artiklen

Hannah Pakes forældre er fra Storbritannien og har britisk statsborgerskab. Det samme har Hannah, og det spænder nu ben for hendes store drøm om at blive læge.

Hun er kommet igennem seks års medicinstudier heri Danmark, hvor hun har boet, siden hun var otte år, og mangler kun det endelige turnusforløb.

Men fordi Storbritannien har meldt sig ud af EU, kan Hannah Pakes ikke komme i turnusforløb i Danmark, fordi hun har britisk statsborgerskab.

»Det er voldsomt frustrerende. Jeg har ikke så mange ord for det, men det har været en virkelig lang proces,« siger hun til TV2 Nord.

Og det har været en lang proces for Hannah Pakes, som læste til læge i Polen, da hun ikke havde højt nok karaktergennemsnit til universiteterne i Danmark.

Hun blev færdiguddannet i juni sidste år og var allerede blevet tilbudt et turnusforløb i Danmark.

Dette måtte dog sættes på pause, da Hannah Pakes i februar sidste år – kort inden hun færdiggjorde sin selvbetalte uddannelse – fandt ud af, at det ikke var muligt at tage imod tilbuddet, efter Storbritannien havde meldt sig ud af EU.

Derfor har hun siden uddannelsens afslutning arbejdet som lægevikar på Aalborg Universitetshospital, hvor hun arbejder på lige fod med de medicinstuderende. Også selvom hun ikke længere selv studerer.

Mads Duedahl håber, at det bliver muligt at tilbyde Hannah Pakes et turnusforløb på Aalborg Universitetshospital, hvor hun allerede arbejder som lægevikar.
Mads Duedahl håber, at det bliver muligt at tilbyde Hannah Pakes et turnusforløb på Aalborg Universitetshospital, hvor hun allerede arbejder som lægevikar. Foto: Privatfoto
Vis mere

Drømmen er ikke at arbejde som lægevikar resten af livet, så nu overvejer Hannah Pakes, hvad næste skridt bliver.

»Jeg kan søge som tredjelandslæge, og det anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at jeg gør. Det indebærer, at jeg skal sende en ny ansøgning og til en skriftlig og mundtlig eksamen,« siger Hannah Pakes til B.T.

»Hvis jeg skal søge den vej, kommer det til at tage et år til halvandet, og som det er lige nu, er jeg ikke villig til at søge den vej. Jeg synes, det er en underkendelse af min uddannelse, for det burde jo være en stor faktor, hvor uddannelsen er fra, og man bør efter min mening ikke filtrere udelukkende på grund af statsborgerskab.«

Hannah Pakes flyttede sammen med sin familie til Danmark, da hun var otte år. Alligevel har hun aldrig tænkt på at ændre sit statsborgerskab, men selv nu, hvor det er en af de sidste muligheder for at blive læge i Danmark, er det heller ikke aktuelt. Hannah Pakes har nemlig været udrejst af landet i en længere periode, og derfor vil der gå flere år, før hun kan søge om at blive dansk statsborger.

Trods det manglende danske statsborgerskab føler Hannah Pakes sig dansk, for da hun flyttede til Danmark, begyndte hun i en dansk folkeskole og efterfølgende i gymnasiet. Derfor føler hun heller intet tilhørsforhold til hverken England eller Storbritannien generelt.

»Jeg er ikke født eller opvokset der. Vi har selvfølgelig været der meget for at besøge min familie, men jeg har ikke noget tilhørsforhold dertil. Det gælder også min lillebror. Vi føler os ikke hjemme på nogen måde.«

Hannah Pakes føler sig heller ikke hjemme i Norge, men alligevel kan det blive hendes fremtidige hjem.

For i Norge – og i Sverige – er det muligt, at Hannah Pakes kan få sin autorisation, så drømmen om at blive læge kan blive til virkelighed.

Hannah Pakes arbejder som lægevikar på Aalborg Universitetshospital, men måske bliver et norsk hospital hendes næste arbejdsplads.
Hannah Pakes arbejder som lægevikar på Aalborg Universitetshospital, men måske bliver et norsk hospital hendes næste arbejdsplads. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er et stort valg, og det kan jeg også godt mærke. Men jeg er også bange for, at jeg kommer til at sidde fast her i Danmark. Hvis jeg skal søge som tredjelandslæge, er jeg en del forsinket.«

»Det handler ikke om at sammenligne sig, men for mig handler det om anerkendelse. At man bliver anerkendt i det land, man bor og arbejder i,« siger Hannah Pakes og fortæller, at hun allerede har ansøgt om autorisation i Norge.

Om hun ender med at bosætte sig i Norge, eller om Hannah Pakes bliver i Aalborg – og eventuelt læser en anden kandidat, ved hun endnu ikke.

Men da hun sidste måned modtog afslaget om en autorisation i Danmark, var hun ikke i tvivl om, at hun måtte fortælle sin historie.

»Jeg føler en form for pligt til at fortælle min historie. Konsekvensen af lægemangel går jo ikke kun ud over borgerne – det går også ud over mine nuværende og kommende kollegaer.«

B.T. arbejder på en kommentar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.