Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I Elefantens vuggevise er »negerdrengen« blevet til en kokosnød, i Astrid Lindgrens bog er Pippi Langstrømpes far ikke længere »negerkonge« men sydhavskonge, og flødebollefabrikken Elvirasminde har ændret sine »Sambo-flødeboller« til Samba-flødeboller.

Den sidste ændring skete, fordi man ikke ville forbinde flødebollerne med navnet Sambo fra den kontroversielle bog 'Lille Sorte Sambo' – men netop den bog er faktisk fortsat en storsælger.

Først var børnebogen et hit, siden er den blevet kaldt både racistisk og politisk ukorrekt, fordi den ifølge kritikere tegner et karikeret og stereotypt billede af sorte mennesker.

I mere end 20 år er bogen blevet diskuteret og har vakt foragt – så meget, at flere har foreslået, at man helt skal stoppe med at læse 'Lille Sorte Sambo'.

Men i 2022, hvor politisk korrekthed ellers fylder en del, er 'Lille Sorte Sambo' langt fra lagt på hylden.

I Den Gamle By i Aarhus er det nemlig den mest solgte bog overhovedet, skriver de på Facebook.

»Mange gæster bliver overraskede over, at bogen stadig kan købes, da den af mange betragtes som kontroversiel,« skriver museet.

Ifølge museumsdirektør Thomas Bloch Ravn er det dog ikke et problem at sælge en politisk ukorrekt bog.

Museer skal nemlig ikke være politisk korrekte – men historisk korrekte.

»Vi skal vise historien, som den var, ikke som vi ville ønske, den havde været,« siger han til B.T.

Han understreger dog, at museet ikke bevidst forsøger at være politisk ukorrekt eller at forarge.

»Vi har ingen ambition om at provokere nogen. I diktaturstater brænder man bøger, fordi man ikke kan lide dem, det er vi alle enige om, er uhyggeligt, derfor må vi også vedkende os vores egen historie – også de dele, vi ikke synes, er alletiders,« siger han og tilføjer:

»Det giver også anledning til at snakke om, hvordan det var førhen, og hvordan det er i dag.«

Thomas Bloch Ravn nævner, at man eksempelvis også i Den Gamle By viser reklamer for tobak, har en butik med pornografi og at det er tilladt at ryge indenfor, når dørene åbnes til det brune værtshus.

»Formålet er at vise, at ting har været anderledes, og de bliver ikke ved med at være, som de er i dag. Det er filosofien. Den refleksion, det giver anledning til, er vigtig.«

Han har endnu ikke oplevet, at netop salget af 'Lille Sorte Sambo' har forarget nogen – det har rygning på værtshuset til gengæld.

»Der var en gang en, der klagede både til mig, borgmesteren, sundhedsministeren og kulturministeren. Men hvis der ikke var røg på vores brune værtshus fra 1974, så ville det være en historisk forfalskning,« fortæller Thomas Bloch Ravn.

Han tror, børnebogens succes skyldes, at mange af de besøgende er vokset op med at få den læst højt.

»Jeg kunne forestille mig, de synes, det er spændende at give bogen til deres børn eller børnebørn,« afslutter han.

Den gamle By sælger cirka 600 eksemplarer af Lille Sorte Sambo om året.