Det var stedet, hvor dronning Elizabeth døde i 2022.

Siden det britiske kongehus overtog ejendommen i midten af 1800-tallet, har det været lukket for offentligheden, men nu inviterer kong Charles indenfor. Og det er ikke billigt.

Fra den 1. juli til den 4. august, kan du nu for første gang få lov til at komme indenfor på Balmoral Castle i Skotland og se, hvor det britiske kongehus plejer at bruge deres sommerferie.

Det britiske kongehus begyndte tidligere i år at sætte billetter til salg til en rundvisning på Buckingham Palace, og nu udvider de altså forretningen med rundvisningsbilletter til Balmoral Castle.

(from L) British royal family, Princess Anne, Prince Philip, Duke of Edinburgh, Prince Andrew, Queen Elizabeth II and Prince Charles pose in front of Balmoral Castle, on September 8, 1960.  CENTRAL PRESS / AFP
(from L) British royal family, Princess Anne, Prince Philip, Duke of Edinburgh, Prince Andrew, Queen Elizabeth II and Prince Charles pose in front of Balmoral Castle, on September 8, 1960. CENTRAL PRESS / AFP Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det skriver Sky News, der har set nærmere på billetprisen.

Man har begrænset besøgstallet til 40 personer om dagen, og der vil maksimalt blive lukket 10 personer ind på slottet ad gangen.

Der er to forskellige billetpriser.

Den 'billige' billet koster 100 pund - cirka 870 kroner - mens den 'dyre', der inkluderer servering af britisk eftermiddagste koster 150 pund - cirka 1.300 kroner.

Ifølge Sky News har man tidligere kunne besøge slottets udendørsarealer, men nu kan man altså også få lov til at komme indenfor.

Når rundvisningsperioden slutter i starten af august, vil kong Charles og dronning Camilla flytte ind for resten af sommeren.

Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T. royale podcast 'Kongehuset bag kulissen', der blandt andet handler om en royal numse, der har skabt forargelse.