Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) besøger Bosnien-Hercegovina for at mødes med lokale i Balkan-landet.
Fra torsdag til lørdag er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på besøg i Bosnien-Hercegovina.
Besøget sker for blandt andet for at vise støtte til Balkan-landet, der ifølge Kofod er en allieret i kampen mod Rusland.
Det fortæller han fredag i forbindelse med et besøg i hovedstaden Sarajevo.
- Der er ingen tvivl om, at Rusland puster til ilden her på Balkan, ligesom de gør i Ukraine, hvor de ulovligt invaderer et suverænt land.
- Derfor skal vi være med til at støtte alle de kræfter, der vil modgå den form for russisk aggression og støtte de kræfter, der vil den demokratiske udvikling - ikke mindst her på Balkan, siger Jeppe Kofod.
Udenrigsministerens besøg finder sted, efter at der gennem længere tid har været øgede spændinger og løsrivelsestendenser i Bosnien-Hercegovina.
Det truer den 26 år gamle fredsaftale, Dayton-aftalen, der kom i stand efter krigen i Bosnien-Hercegovina.
Efter mere end tre års borgerkrig, der kostede over 100.000 livet, blev man med Dayton-aftalen enige om at dele Bosnien-Hercegovina i to: en bosnisk-kroatisk føderation og en serbisk del, Republika Srpska.
Ifølge mange vestlige medier har Rusland har gjort sit for at destabilisere Bosnien-Hercegovina, blandt andet gennem aktiv støtte til et løsrivelsesforsøg fra Republika Srpskas.
- Det har længe været et ønske fra mig om at komme ned og besøge Bosnien-Hercegovina, fordi her ligger spændingerne lige under overfladen.
- Det er en krudttønde, der kan risikere at eksplodere, hvis ikke vi er engageret for at skabe stabilitet, demokratisk udvikling og fred i Bosnien-Hercegovina.
- Vi har også vigtige missioner her i landet, blandt andet en militær EU-mission, som gør en kæmpe forskel, og man har øget antallet af soldater i lyset af de spændinger, der er, siger Jeppe Kofod.
Under besøget vil udenrigsministeren blandt andet besøge EU's fredsstabiliserende EUFOR-mission, der står for den militære implementering af Dayton-aftalen.
Da EU i 2004 overtog ansvaret for den militære implementering af Dayton-aftalen fra NATO, måtte Danmark afbryde deltagelsen i det fredsbevarende arbejde på grund af forsvarsforbeholdet.
Netop forsvarsforbeholdet skal danskerne til afstemning om 1. juni.
/ritzau/
