ANALYSE: Putin, Putin, Putin.

I en halv time stod fire af regeringens tunge ministre – anført af finansminister Nicolai Wammen – og gav Vladimir Putins invasion af Ukraine skylden for alt det slemme, der nu rammer dansk økonomi.

Nuvel, den russiske præsident har mildest talt også sin del af skylden for, at gas- og benzinpriserne eksploderer, og at inflationen nu sender priserne på mælk, kød og brød på himmelflugt.

Men bag ministrenes utallige kindheste til Putin gemmer sig en sandhed, som regeringen nødig vil vedkende sig.

Når prisstigningerne rammer, er der nemlig ingen kære Mette-mor. De danskere, der har allermindst, bliver ramt allerhårdest. De skal til at leve mere sparsommeligt – slank indkøbskurven og aflys rejsen sydpå.

For der kommer ikke hjælpepakker og checks, som der gjorde under coronapandemien.

»Jeg må understrege, at vi som regering ikke kan kompensere alle for de økonomiske slag, som kommer efter Putins invasion af Ukraine. Det kommer ikke til at ske, selv om det vil kunne mærkes i husholdningerne,« sagde Nicolai Wammen på pressemødet mandag.

Regeringen har som erklæret mål, at der skal være mindre forskel på rig og fattig i Danmark. Men prisstigningerne – inflationen – som regeringen frygter kan ramme 5,5 procent i 2022, vil netop øge uligheden.

Pressemøde om scenarier for dansk økonomi afholdes i Finansministeriet i København, mandag den 21. marts 2022. Finansminister Nicolai Wammen, Erhvervsminister Simon Kollerup, Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard deltager. Pressemødet omhandler den økonomiske situation i lyset af krigen i Ukraine.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Pressemøde om scenarier for dansk økonomi afholdes i Finansministeriet i København, mandag den 21. marts 2022. Finansminister Nicolai Wammen, Erhvervsminister Simon Kollerup, Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard deltager. Pressemødet omhandler den økonomiske situation i lyset af krigen i Ukraine.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Pensionister, førtidspensionister, syge og så videre kan ikke gå ned og bede en arbejdsgiver om mere i løn, selvom priserne på rugbrød, letmælk og en pakke oksefars lige pludselig skyder i vejret.

Faktisk bliver førtidspensionen og dagpengene kun opjusteret med 0,15 procent og folkepensionen med 1,2 procent i 2022, mens lønmodtagerne får mellem to og tre procent mere i lønposen.

Ganske vist har regeringen bebudet en stor varmecheck til de mest nødlidte danskere som en hjælp til de eksplosive elregninger. Men også her er en vindersag vendt til en tabersag, efter Dan Jørgensen med bøjet nakke måtte erkende, at varmechecken først kommer til august eller september på grund af teknik.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er der er en ny virkelighed for forbrugerne. Priserne styrter derudad, og regeringen ved godt, at vi går nogle grumme, grumme måneder i møde. Beskeden til danskerne er klar: Kuglerammen skal frem, for vi kommer ikke til at hjælpe synderligt.

I sidste ende kan det blive en akilleshæl for regeringen og Mette Frederiksen frem mod et valg. Hvis folkepensionister, ledige og andre med færrest midler, som traditionelt set har stemt på Socialdemokratiet, føler, at de bliver efterladt på perronen i trænge økonomiske tider, så vil de sandsynligvis finde et andet sted at sætte deres kryds.

Især hvis andre partier formår at samle denne gruppe op. En oplagt vindersag for Dansk Folkeparti og venstrefløjspartierne, som kan se deres snit til at snuppe socialdemokratiske vælgere.

Det er for alvor nu, Mette Frederiksen og co. skal måles på den socialt ansvarlige vægtskål. Kan de styre Danmark igennem hårde tider uden at efterlade de dårligt stillede? Eller lader Frederiksen, Wammen og Peter Hummelgaard sig styre af 'nødvendighedens politik' som under Thorning og Corydon?

Svaret får vi allerede inden sommer.