Europa-minister Nicolai Wammen (S) har længe drømt om at få børn, og flere kærester har gennem årene været en del af de drømme.

Det gælder for folketingsmedlemmerne Kirsten Brosbøl og Mai Henriksen.

Nu er Nicolai Wammen blevet far. Det tidligere folketingsmedlem Julie Rademacher (S) fødte hans søn, Carl, kort efter folketingsvalget i år, men de to socialdemokrater er ikke kærester.

Nicolai Wammen siger onsdag i Aarhus Stiftstidende, at han er barnets far, men at han ikke er i et forhold med Julie Rademacher.

Bt.dk gennemgår her single-ministerens offentligt kendte politikerkærester, som han har haft gennem tiderne, samt moderen til hans barn.

Kirsten Brosbøl (S)

Kirsten Brosbøl dannede par med Nicolai Wammen i en årrække fra omkring hans overtagelse af borgmesterposten i Aarhus i 2005.
Kirsten Brosbøl dannede par med Nicolai Wammen i en årrække fra omkring hans overtagelse af borgmesterposten i Aarhus i 2005. Foto: Peter Clausen
Vis mere

Da Nicolai Wammen i 2004 blev Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Aarhus, blev han afløst i Folketinget af suppleant i Skanderborg-kredsen Kirsten Brosbøl. Først var de bare venner, men venskabet udviklede sig til et parforhold mellem den 34-årige borgmesterkandidat og det 27-årige folketingsmedlem.

Da Wammen blev valgt som borgmester i Aarhus for første gang i 2005, var det ikke kun med drømme for Aarhus, men også for sit eget privatliv.

- Det er klart, at Kirsten og jeg gerne vil have børn på et tidspunkt. Når det sker, så skal der være et lille puslebord heroppe på borgmesterkontoret, og jeg har tænkt mig at tage barselsorlov i en periode. Det vil jeg nok blive den første borgmester, der har gjort, sagde Nicolai Wammen dengang.

Kirsten Brosbøl er stadig folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Hun blev selv valgt for første gang i 2005 og været siddet i Folketinget lige siden.

Mai Henriksen (K)

Nicolai Wammen og det konservative byrådsmedlem i Odense, Mai Henriksen, stod frem som par i 2009.
Nicolai Wammen og det konservative byrådsmedlem i Odense, Mai Henriksen, stod frem som par i 2009. Foto: Jens Thaysen
Vis mere

Wammen dannede officielt par med 31-årige Mai Henriksen i et års tid. Han præsenterede hende for offentligheden i maj 2009 i forbindelse med den aarhusianske musikfestival Spot.

Mai Henriksen har været konservativt byrådsmedlem i Odense siden 2005 og blev valgt til Folketinget ved valget i september. Hun er partiets arbejdsmarkedsordfører, ligestillingsordfører og børne- og undervisningsordfører.

Forholdet til Nicolai Wammen endte i marts 2010.

- Det er meget svært at være kærester, når vi begge har uhyre krævende jobs og så tilmed bor i hver sin ende af landet, sagde Nicolai Wammen, som dengang var borgmester i Aarhus, til Ritzau.

Julie Rademacher (S)

Julie Rademacher (S) fødte den 9. oktober Nicolai Wammens søn, Carl.
Julie Rademacher (S) fødte den 9. oktober Nicolai Wammens søn, Carl.
Vis mere

27-årige Julie Rademacher offentliggjorde i sommer, at hun var gravid og to uger efter trak hun sig som folketingskandidat for Socialdemokraterne, som hun ellers havde været folketingsmedlem for siden 2007.

Den 9. oktober fødte Julie Rademacher så lille Carl. Og faderen? Det er Nicolai Wammen.

Det fortæller han til Aarhus Stiftstidende i dag.

Julie Rademacher har også udtalt sig til avisen.

- Det har været en stor beslutning at få et barn, men det er fantastisk at få sådan et lille mirakel ind i sit liv. Jeg kan se på Nicolai, at han også er enormt glad for ham, siger Julie Rademacher

Hun og Nicolai Wammen har fælles forældremyndighed over drengen.

- Vi deler alt omkring den lille, både små praktiske ting og det mere overordnede. Vi gør det her som gode kammerater og gode venner, forklarer Julie Rademacher.

At skabe fælles rammer for lille Carl kan godt blive en stor udfordring. Julie Rademacher flytter nemlig inden længe til Grønland, hvor hendes far kommer fra, med den nyfødte søn. I Grønland skal hun være politisk rådgiver for det grønlandske socialdemokratiske parti Siumut.