Folketinget mødes torsdag til åbningsdebat. B.T.s politiske redaktør giver partilederne karakter efter, hvor godt de står op til det kommende valg
1. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, 5 stjerner:
Kristian Thulesen Dahl lavede grin med, at både Lars Løkke og Mette Frederiksen har mødt nogle »virkelige mennesker«. Han har også mødt sådan en: Jesper, der forleden mistede sit job som sosuhjælper i Assens. Thulesen var ovenpå i debatten, og ingen af de store partier tør angribe ham, for de skal allesammen bruge ham. Thulesen har succes med sin strategi om at gøre DF til et midterparti, der kan samarbejde med både V og S. Uanset hvem der vinder næste valg, er DF i en central position til at stille deres vigtigste krav: paradigmeskiftet i udlændingepolitikken.
2. Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, 4 stjerner
Hun citerede Kim Larsen, der har sagt: »Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal være godt for, hvis ikke det skulle være for at støtte de svage. For de stærke skal nok klare sig.« Hun har styr på sit parti og sit bagland, udlændingepolitikken er på plads, kongressen var en hyldest, og hun vandt kommunalvalget. Men hun har skubbet Alternativet, Enhedslisten og De Radikale fra sig, ikke kun ved udlændingepolitikken, men også ved at holde for få møder og lytte for lidt. Det hævner sig nu, hvor de ikke vil pege på hende. Enhedslisten skal nok falde til patten, men hun kan ikke være sikker på de andre to.
3. Lars Løkke Rasmussen, Venstre, 4 stjerner
Mange havde ventet, at Lars Løkke i sin åbningstale ville tilnærme sig DF, som gerne vil i regering efter næste valg. Men det gjorde han ikke. Han trådte nærmest et par skridt væk, og Thulesen Dahl er ikke begejstret og savner noget mere om udlændingepolitikken. Løkke er hovedperson i en ny stærk annoncekampagne fra Venstre som en forløber for den kommende valgkamp. Men Venstre går ikke rigtigt frem i meningsmålingerne, og selv om Løkke har prøvet at få styr på det, risikerer Venstre at gå til valg med intern uro om udlændingepolitikken, hvilket er farligt.
4. Uffe Elbæk, Alternativet, 3 stjerner
»Vi skal flyve noget mindre og kysse noget mere,« siger Uffe Elbæk, og det er der også andre, der mener. Selv om mange syntes, det var skrupskørt, at Uffe Elbæk ville pege på sig selv som statsminister, ser strategien ud til at bære frugt. Han har fået masser af omtale, og de store medier har taget hans klimapolitik og hans alenlange ministerlister relativt alvorligt. Det er faktisk lykkedes ham at genstarte sit projekt, efter at Alternativet har været nede i en bølgedal. Det er også en fordel, at andre partier, især Venstre, har rykket klima op på dagsordenen og vil afskaffe benzinbiler i 2030.
5. Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti, 3 stjerner
Hun forsøger at slå sig op på at være fornuftens stemme i rød blok. Men spørgsmålet er, hvor godt det trækker for den røde vælger, der lige så godt kan stemme på S, når hun står i stemmeboksen. SF blev mere end halveret ved sidste valg efter en katastrofal regeringsdeltagelse, hvor Dyhr selv var minister. Hun har gjort et godt arbejde med at genopbygge partiet, men der er lang vej igen. Hun holder angiveligt en del møder med Mette Frederiksen, men risikerer alligevel at blive taget for givet af en S-regering. Og hvis blå blok vinder, fortsætter ørkenvandringen.
6. Pernille Skipper, Enhedslisten, 3 stjerner
Hun blev flere gange udfordret under åbningsdebatten, bl.a. da Kristian Thulesen Dahl dokumenterede, at der står noget andet om udlændingepolitikken på Enhedslistens hjemmeside, end hun siger fra talerstolen. I betragtning af, at hun også er statsministerkandidat, er det heller ikke så imponerende, at hun siger, hun er dårlig til matematik. Hun har ikke gjort det dårligt som ny frontfigur for Enhedslisten, men hun mangler lidt af den uforklarlige karisma, der gjorde forgængeren Johanne Schmidt-Nielsen til en usædvanlig stærk stemmesluger. I øvrigt vil hun også blive bedømt på løftet om en hårdere kurs over for en eventuel kommende S-regering.
7. Søren Pape Poulsen, De Konservative, 3 stjerner
Han har skabt ro og orden i Det Konservative Folkeparti, men ikke så meget lov og orden på Nørrebro og i Nordvestkvarteret. Han har fået etableret K på ca. fem pct., og det vil også blive betragtet som et fair valgresultat rundt om i partiet. Han er også velkommen i en evt. kommende VOK-regering. K har været det fornuftige parti i blå blok, mens LA og DF skændtes. Men K må have større ambitioner. Poul Schlüters høje niveau fra 80'erne er naturligvis urealistisk, men partiet var dobbelt så stort som nu i 00'erne under Bendt Bendtsen, og det niveau kunne være en fair ambition. Det vil være pinligt for K, hvis partiet Nye Borgerlige, hvis ledelse består af frafaldne konservative, bliver lige så stort.
8. Pernille Vermund, Nye Borgerlige, 3 stjerner
Nye Borgerlige deler vandene. Nogle betragter deres udlændingepolitik som usympatisk, mens de stjæler en del stemmer fra DF med en endnu hårdere udlændingepolitik. Pernille Vermund har vist sig som en ferm kommunikator, selv om mange kalder hendes politik urealistisk. Ifølge mange målinger kommer det nye parti i Folketinget, og de kan få de afgørende stemmer i blå blok, hvilket kan skabe en del ravage i dronningerunderne. Det vil være godt klaret af et nyt parti, hvor ingen har erfaring fra landspolitik.
9. Anders Samuelsen, Liberal Alliance, 2 stjerner
Han synes selv, det går rigtig godt, fordi LA er i regering, og politisk ordfører Christina Egelund sagde i debatten, at LA har meget større indflydelse, end deres størrelse tilsiger. Men Samuelsen har begået en fejl ved at lægge sig så meget ud med DF, at Thulesen Dahl kræver, LA bliver smidt ud af regeringen, hvis der er blåt flertal efter næste valg. Meget tyder på, at Venstre er klar til at bøje sig for dette krav, hvis der er blåt flertal, og i så fald vil LA efter næste valg friste en usikker skæbne som parlamentarisk grundlag for en VOK-regering, næppe nogen behagelig position for ambitiøse Samuelsen.
10. Morten Østergaard, Radikale Venstre, 1 stjerne
Mens DF har møvet sig fra udkanten af dansk politik ind på midten, har De Radikale taget den modsatte tur. Morten Østergaard står så stejlt på at være modstander af den hårde udlændingepolitik anført af DF, at han nærmest er isoleret. Af den grund kan han ikke samarbejde med hverken blå blok eller S. Og de andre partier i rød blok bryder sig ikke om De Radikales økonomiske politik. R risikerer at miste rollen som magtparti. Partiet vil sandsynligvis gå lidt frem ved næste valg, fordi der er vælgere, der ønsker en mere human udlændingepolitik. Men de vil næppe kunne bruge mandaterne til noget.
Partilederne har fået stjerner fra 6 til 0. Kristendemokraterne er opstillingsberettigede, men ser i modsætning til Nye Borgerlige ikke ud til at komme i Folketinget ifølge meningsmålingerne.
