Helle Thorning-Schmidt kalder sit ægteskab et sømandsægteskab i nyt, stort interview. Samme sted indrømmer hun, at politik til tider har været forfærdeligt for hele familien - særligt da hun måtte afbryde sin ferie på grund af skattesagen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alt for damernes Kvindepris går i år til Helle Thorning Schmidt, fordi hun som den første kvinde i Danmark blev statsminister. Og i denne uge fortæller hun takker hun i ugebladet for prisen og fortæller om rollen som både statsminister, mor, hustru og veninde. Heri dvæler hun en kort stund ved bagsiden af sit politiker-liv. - Jeg har haft tider, hvor jeg har syntes, det var forfærdeligt for os alle sammen, at jeg er i politik. Hvis jeg har skullet afbryde en ferie med min familie, sige til mine børn, at nu tager jeg hjem. Det er virkelig ikke de bedste stunder i mit politiske liv, siger Helle Thorning-Schmidt til Alt for damerne. Det sker med henvisning til den juli-dag sidste år, hvor hun blev nødt til at afbryde familiens ferie i Frankrig - og komme hjem for at besvare spørgsmål om sine skatteforhold. Hun afviser dog i næste åndedrag, at den slags episoder er noget, der påvirker hende og familien frem i tiden.
Helle Thorning-Schmidt på forsiden af Alt for damerne
Helle Thorning-Schmidt på forsiden af Alt for damerne
Vis mere
I interviewet runder Thorning også det evige - for hende sikkert irriterende - spørgsmål: Hvordan får hun det til at hænge sammen? Når hun gør karriere på dansk jord, og er gift med en mand, der arbejder og lever fem ud af ugens syv dage i Schweiz. - Jeg sammenligner det lidt med et sømandsægteskab, hvor man heller ikke ser hinanden hver dag. Det, der har vist sig for os, er, at vi har masser af tale om, når vi ses, og masser af fællesskab omkring de ting, vi laver. Vi føler det fungerer for os. Jeg kan godt forstå, at folk kigger på vores ægteskab udefra og tænker, hvordan kan man leve på den måde? siger hun.
Euroafstemning 2000
Global Green Growth Forum
Derfor er hun heller ikke videre begejstret for at se Birgitte Nyborgs liv falde fra hinanden i tv-serien Borgen. - Jeg er faktisk lidt skuffet over tv-serien 'Borgen'. Det er åbenbart ikke muligt for en kvinde i fiktionens verden at komme til tops, uden at hendes privatliv ramler. Jeg synes ærligt talt, at det er lidt af en kliché, lyder det fra Thorning. De 25.000 kroner, der følger med kvindeprisen, har Thorning valgt at give til Ungekompasset.dk, der hjælper psykisk sårbare unge.