Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I næsten 29 år havde dronning Ingrid været enke efter Kong Frederik IX, som døde den 14. januar 1972. Hun skal stedes til hvile hos sin mand på Frederik den Niendes begravelsesplads uden for Roskilde Domkirke.

Fra kong Frederik IX blev syg nytårsaften 1971/72, til han blev bisat, gik der 24 dage. En influenza, der udviklede sig til lungebetændelse, kombineret med et svækket kredsløbssystem, kostede den 72-årige konge livet - få måneder før, han kunne have fejret sit 25 års regeringsjubilæum. Han blev bisat den 24. januar, 10 dage efter sin død.

Nytårstalen i radio og tv blev kong Frederiks sidste officielle fremtræden. Han blev sløj kort efter talen, og han deltog ikke i nytårskuren den 1. januar på Amalienborg på grund af lungebetændelse. Den 3. januar blev det meddelt, at kongen var blevet hasteindlagt på Københavns Kommunehospital efter et hjertetilfælde. Den 11. januar indtraf der en forværring i kongens tilstand.

Fredag den 14. januar kl. 20.04 udsendte hoffet den officielle meddelelse om, at Hans Majestæt kong Frederik IX var sovet stille ind kl. 19.30 efter at have været bevidstløs siden kl. 01 den foregående nat.

Det var ceremonimester Ulf Gabel-Jørgensen, som sad ved telefonen på Amalienborg og ventede på nyt om kongen fra daværende hofmarskal grev Karl Christian Trampe, som opholdt sig sammen med familien på Københavns Kommunehospital.

Da beskeden om kongens død nåede Amalienborg, gik den via Gabel-Jørgensen til Ritzaus Bureau, og herfra blev budskabet sendt ud over de internationale nyhedsbureauer og til de mange udenlandske journalister, der allerede i flere dage havde opholdt sig i København og ventet på nyt om kongen.

Dagen efter, den 15. januar, blev kongeparrets ældste datter udråbt til nyt statsoverhoved som dronning Margrethe den Anden af daværende statsminister Jens Otto Krag, og det foregik fra balkonen på Christiansborg Slot.

Befolkningen fulgte kong Frederiks kritiske tilstand tæt gennem timenyhederne i Danmarks Radio. Flere hundrede mennesker havde de sidste dage taget opstilling foran Kommunehospitalet og på Amalienborg Slotsplads, og da meddelelsen om kongens død kom, faldt flere på knæ.

Den 18. januar blev kong Frederiks kiste ført til Christiansborg Slotskirke, hvor den stod på castrum doloris (forhøjning, hvorpå kisten kunne beskues inden begravelsen) i seks dage, indsvøbt i kongeflaget og prydet med den afdøde konges admiralskåbe og kårde. Mange mennesker benyttede lejligheden til at defilerede forbi kong Frederiks kiste i Slotskirken.

Flere timer før, kongens kiste den 24. januar blev båret ud af Christiansborg Slotskirke vej til bisættelsen i Roskilde, var Strøget så tætpakket, at passage langs husmurene var umulig. De mest forudseende havde medbragt stole, trappestiger, tæpper og termoflasker. Butikkerne på Strøget havde arrangeret sørgeudstillinger.

Overalt, hvor kongens båre kom frem, sænkedes de hundrede af faner, som foreninger og frivillige korps havde modtaget.

På Hovedbanegården opstod en mindre forsinkelse, da otte DSB-funktionærer skulle bære kisten over et spor til rustvognen i kongetoget.

Inden det damptrukne kongetog forlod Hovedbanegården, blev omtrent 800 mennesker kørt med særtog til Roskilde, hvorfra de blev transporteret i DSB-busser til Roskilde Domkirke. Her var det kongelig konfessionarius, biskop Erik Jensen, Aalborg, der forrettede bisættelsen.

Den store domkirke var besat til sidste plads af familie, udenlandske statsoverhoveder, ministre samt medlemmer af Folketinget m.fl.

Kong Frederiks sarkofag blev midlertidigt henstillet i Christian den Niendes kapel indtil færdiggørelsen i 1985 af Frederik Den Niendes begravelsesplads uden for domkirken. Gravpladsen er en udækket oktagon (ottekant), opført af håndstrøgne sten nordvest for Christian den Niendes kapel. Gravpladsen er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner og Vilhelm Wohlert. Gitterlågen er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen, gravstenen af Erik Heide.

/ritzau/

Andre læser også