Der er lige nu al for meget trafik på hjemmesiden til festivalen Musik i lejet, der fredag kl. 10 åbnede deres billetsalg.

Dermed er det umuligt at komme ind og få fat i en af de eftertragtede billetter til festivalen i 2024.

Men selv hvis man kommer igennem, stod der otte minutter efter, at ingen billetter var tilgængelige - hverken til en enkelt dag eller alle tre dage. 

På hjemmesiden stod der tidligere, at der var over 10.000 mennesker i kø for at få fat i en billet. 

Billetterne kom til salg fredag klokken 10.00.

Sidste år tog det kun 12 minutter, før alt var revet væk. 

Festivalen foregår i Tisvildeleje fra 18. til 20. juli 2024.