Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Søndag har Københavns Politi været til stede på flere adresser i forbindelse med to knivstikkerier.

Det ene knivstikkeri fandt sted på Silkegade i Indre By.

Her er en 25-årig mand blevet alvorligt såret i et knivstikkeri.

Det bekræfter Københavns Politi over for B.T., der fortæller, at de fandt ham på Silkegade.

Den 25-årige er dog ikke i livsfare.

Der er heller ingen anholdte i sagen.

»Vi er i gang med at klarlægge forløbet og kan ikke fortælle mere om omstændighederne.«

Derudover har en større gruppe på otte-ti personer jagtet hinanden på Tårnby Torv.

Her har flere biler også været involveret i sagen.

»En bil bragt til standsning på Tingvej på Amager med en såret mand i bilen. Han har været udsat for et knivstikkeri.«

Mandens tilstand er ikke kritisk.

Politiet havde søndagen igennem flere anholdte fra forskellige steder i området. De er nu løsladt igen.

»Vi er ved at klarlægge forløbet, og vi efterforsker motiver. Det er lidt svært, da den forurettede ikke har villet hjælpe.«

Andre læser også