Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi undersøger i øjeblikket et mistænkeligt forhold. 

Det oplyser politikredsen til B.T. 

Mere konkret er politiet til stede med flere patruljer i Ørslev lidt uden for Vordingborg. 

»Vi undersøger et mistænkeligt forhold og en mand er anholdt. Mere kan jeg ikke sige,« oplyser vagtchef Michael Skræddergaard.

Dog understreger vagtchefen, at borgere i området ikke har grund til at være bekymret.

Vagtchefen kan ikke fortælle yderligere om det mistænkelige forhold, ligesom det også er uvist, hvad manden er blevet anholdt for. 

Det er også uvist, hvilken adresse politiet undersøger. 

Politiet er fortsat til stede i området. 

B.T. følger sagen.