Har du hørt om Formel 1's såkaldte 'bling ban'?

Nu slår verdens fornemmeste motorsportsklasse hårdt ned på smykker, selvom det eglement tidligere er blevet ignorereret.

Lewis Hamilton har været den mest markante bannerfører for, at den nye, hårde linje blev lagt om igen, men nu træder danske Kevin Magnussen til og kommer superstjernen i møde.

»Jeg forstår deres pointe, men her er der tale om en vielsesring om fingeren,« siger Magnussen ifølge AFP i forbindelse med Spaniens Grand Prix, som køres denne weekend.

Foto: NACHO DOCE
Vis mere

»Jeg tager med glæde lidt mere skade på fingeren for at køre med min vielsesring. Hvis noget skulle ske, så vil jeg gerne have den på undervejs. Det ville føles skidt at tage den af.

Han foreslår ifølge nyhedsbureauet, at kørerne selv kan skrive under på en dokument, hvor de påtager sig ansvaret for de smykker, de måtte have lyst til at køre med.

Grunden til, at der pludselig er kommet fokus på dette, er, at Magnussens tidligere holdkammerat Romain Grosjean kom galt afsted i Bahrain i 2020, hvor bilen stod i flammer efter et voldsomt crash. Det fik sat fokus på alt fra kørernes smykker til undertøj.

Indtil nu har kørerne fået lov at køre med smykker på grund af en dispensation, men det stopper nu.

Bøderne menes at starte ved 50.000 euro, som er cirka 370.000 danske kroner. Bøderne kunne dernæst stige til omkring 250.000 euro - altså tæt på 1,7 millioner kroner.

Det ønsker Magnussen ikke at betale, lyder det, så han vil ikke bære ringen denne weekend.