'X Factor'-vært Sofie Linde fortæller, at hun ligesom mange andre danskere har kæmpet med, hvad hun skulle stille op med andres mening om hende.

Den udadvendte og farverige vært fortæller, at hun i dag har fundet den rette metode til at håndtere folks syn på hende og hendes påklædning. Men sådan har det ikke altid været.

»Ligesom så mange andre danskere har jeg kæmpet med, hvor jeg skulle placere andres holdninger til mig,« lyder værtens forklaring til Billed-Bladet.

Her snakker hun i særdeleshed om hendes farverige tøj, som fans af tv-showet 'X Factor' kan følge uge efter uge. I dag har hun lært, at de eneste menneskers mening, som betyder noget, er dem, hun har nær.

Her ses Linde sammen med de tre dommere, Oh Land, Thomas Blachmann og Ankerstjerne til pressemødet før dette års liveshows i 'X Factor' gik i gang.
Her ses Linde sammen med de tre dommere, Oh Land, Thomas Blachmann og Ankerstjerne til pressemødet før dette års liveshows i 'X Factor' gik i gang. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Sidste fredag havde stjernen et laksefarvet sæt med sølvprikker på, og det er bare ét i en lang række af kulørte antræk, som Linde har stået på scenen i.

Ved sidste sæsons 'X Factor'-finale kunne man også se tv-værten i forskellige strålende skud, og her gav hun heller ikke indtryk af at være bange for, hvad folk tænker om hende.

Hun gik på scenen i en meget tætsiddende, pink fulddragt, og det rørte hende ikke, fortalte hun til B.T.

»Jeg er ret meget i sync med, hvordan jeg ser ud, og jeg er sgu ikke bange for at se tyk ud eller have deller,« sagde Sofie Linde til B.T og tilføjede:

Her ses Linde i 2017 med endnu et af sine farverige outfits. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Her ses Linde i 2017 med endnu et af sine farverige outfits. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Jeg har født et fucking barn - vi lægger lige en tier i bandekassen - men jeg er cool med min krop og at gøre grin med at have lidt for meget til begge sider. Det rører mig ikke det mindste.«

Sofie Linde har også tidligere medvirket i tv-programmet 'Kender du typen?*

Her blev hendes farverige garderobe også et samtale-emne.

Seerne var vidne til, hvordan der var farver fra alle spektre i regnbuen blandt Lindes beklædningsdele.