Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En af verdens mest kendte blondiner er ikke længere forlovet. Nu fortæller hun hvorfor.

»Jeg har det sådan, at når jeg bliver forelsket, så bliver jeg det hurtigt og med stor styrke. Og denne romance var som en hvirvelvind.«

Sådan lyder det nu fra Paris Hilton, efter at det for nylig blev afsløret, at hun havde brudt med sin forlovede, den 33-årige skuespiller Chris Zylka.

Det hele gik bare 'alt for stærkt', afslører Hilton. Og netop det endte med at dræbe forholdet.

Hun havde nemlig 'ikke hjertet med i det', afslører den 37-årige kvinde i det amerikanske show 'The Talk' ifølge E News.

»Jeg har altid været fascineret af Disney-historier og kærlighedsfortællinger, og jeg troede, at dette skulle være min 'happy ending'.«

»Men jeg fandt efter noget tid ud af, at det ikke var den rigtige beslutning,« siger Paris Hilton i 'The Talk'.

Hun ønsker dog sin tidligere forlovede 'alt det bedste'.

Og en skønne dag vil Paris Hilton elske at få børn, men for tiden er hun fokuseret på sig selv og sit arbejde, siger hun.

Paris Hilton blev for alvor verdenskendt i 2003, da hun tonede frem sammen med Nicole Richie i realityprogrammet 'The Simple Life'.

Og da en sexfilm med hende og hendes daværende kæreste Rick Salomon som hovedrolleindehavere blev lækket samme år, cementerede det Paris Hiltons status som 00'ernes realityfænomen.

Selvom hun siden fik hård konkurrence fra blandt andre Kardashian-familien, har Paris Hilton gennem årene markeret sig som både dj model, sangerinde og forretningskvinde.

Andre læser også