Lyt til artiklen

Elon Musk, der er chef for Tesla og ejer af Twitter, har mistet titlen som verdens rigeste mand. Det skriver magasinet Forbes ifølge Reuters.

Det var i stedet franskmanden Bernard Arnault, som står i spidsen for LVHM, virksomheden bag luksusmærker som Louis Vuitton, Moët og Hennesy, som kunne bryste sig med titlen.

Men det var kun kortvarigt.

Musks fald skyldtes, at Teslas aktie-værdien er faldet meget i værdi i år, øjensynligt fordi investorerne er nervøse for, at Teslas topchef og hovedaktionær er for optaget af Twitter, som han også har købt.

Men lidt senere på dagen rettede kursen på Tesla-aktien sig lidt, og det betød ifølge Forbes, at Elon Musk igen er den rigeste mand i verden.

Hans formue er nu på omkring 1.300 milliarder kroner.

Ud over Tesla og Twitter står Musk i spidsen for rumfartsvirksomheden SpaceX og Neuralink.

/ritzau/