Svenske Zlatan Ibrahimovic har i et interview langet ud efter flere Manchester United-legender.

Vel og mærke nogle, som alle var gyldne profiler under den tidligere Manchester United-manager Alex Ferguson - blandt andre Ryan Giggs, Gary Neville og Paul Scholes.

Zlatan Ibrahimovic fortæller, at han er meget irriteret og utilfreds over deres måde at omtale Manchester United på, når de optræder som eksperter på tv og i radio.

Det har han fortalt i et interview med Mirror.

Zlatan Ibrahimovic spiller i dag hos LA Galaxy i USA.
Zlatan Ibrahimovic spiller i dag hos LA Galaxy i USA. Foto: SERGEI ILNITSKY
Vis mere

»De går ud på tv og brokker sig hele tiden, fordi de ikke længere er i klubben. Hvis de ønsker at være i klubben, må de jo søge et job i stedet for at kritisere og brokke sig hele tiden,« sagde Zlatan Ibrahimovic.

Men den kommentar forstår Ryan Giggs, som spillede næsten 700 kampe i Manchester United, ikke meget af, hvilket nu får ham til at svare igen.

'Når vi (de tidligere Manchester United-spillere, red.) tilsammen har spillet over 2000 kampe for Manchester United, har vi lov til at have en mening. Nogle gange er de positive, andre gange er de negative,' skriver Sky Sport.

Zlatan Ibrahimovic fremhæver i særdeleshed, at den franske stjernespiller Paul Pogba er blevet kritiseret i sit spil af de tidligere Manchester United-spillere, hvilket Zlatan Ibrahimovic mener har været nogle uretfærdige analyser.

Ryan Giggs.
Ryan Giggs. Foto: ANDREW BOYERS
Vis mere

Ryan Giggs mener dog, at det er en del af fodbold.

'Det er en del af sporten at have forskellige vurderinger. Men han (Zlatan Ibrahimovic, red.) kender åbenbart mere til klubben, end vi gør,' fortæller Ryan Giggs afslutningsvis med en vis sarkasme.

Zlatan Ibrahimovic spillede i Manchester United fra 2016 til 2018.

Ryan Giggs derimod nåede at optræde i klubben i hele 24 år - fra perioden 1990 til 2014.