Den tidligere danske landsholdspiller Jan Sørensen er død i en alder af 68 år. 

Det oplyser hans tidligere klub Twente. 

'Vi har modtaget den triste nyhed omkring vores tidligere spiller Jan Sørensen, der er gået bort. FC Twente sender masser af styrke til venner og familie,' lyder det i opslaget på X. 

Sørensen skabte sig et stort navn i Belgien i 70'erne, hvor han scorede mål på samlebånd for Club Brügge, inden han i 80'erne røg til Holland og spillede for FC Twente, Exelsior og Ajax i karrierens efterår. 

Daværende klubbejer Peter Schmeichel præsenterde søndag feb. 20, 2000 Hvidovres nye manager Jan Sørensen.
Daværende klubbejer Peter Schmeichel præsenterde søndag feb. 20, 2000 Hvidovres nye manager Jan Sørensen. Foto: Søren Bidstrup/Nordfoto
Vis mere

Det blev til i alt syv A-landskampe for Danmark i perioden 1976 til 1979. 

Efter karrieren fortsatte han fodboldlivet som træner, inden han i år 2000 blev ansat som manager i Hvidovre, efter den tidligere danske landsholdsstjerne Peter Schmeichel købte sig ind i sin barndomsklub. 

Før det havde han været ansat i blandt andet engelske Walsall. 

Han boede i England indtil sin død, hvor han drev en pub. 

FC Twente oplyser på sin hjemmeside, at man vil mindes Sørensen vil den kommende hjemmekamp mod Go Ahead Eagles.