Torsdagens pokalsemifinale mellem AaB og Silkeborg har været ramt af strømsvigt.

Ser man opgøret foran tv-skærmen og ikke på stadion, har man oplevet sort skærm og manglende kommentatorlyd i en periode af første halvleg.

Sekunder før pausefløjt kom signalet så tilbage på DR2 og DR TV.

DR-kommentator Andreas Kraul beklagede og kunne fortælle, at et mindre strømsvigt havde ramt området omkring stadion i Aalborg.

Nedbruddet ramte også VAR-vognen, hvorfor kampen i nogle minutter blev spillet uden VAR.

Silkeborg bragte sig foran efter 16 minutter, men blot syv minutter senere havde hjemmeholdet vendt kampen på hovedet med to hurtige scoringer.

Vinderen booker billet til pokalfinalen.

Du kan følge kampen i livebloggen HER.