Norman Bettison er sluppet fri af alle fire anklagepunkter i forbindelse med Hillsborough-tragedien i 1989.

London. Anklagerne mod den forhenværende politichef Norman Bettison er blevet droppet, skriver flere britiske medier.

62-årige Norman Bettison var anklaget for fire forhold i forbindelse med Hillsborough Stadion-tragedien i Sheffield i april 1989.

Her døde i alt 96 mennesker i forbindelse med FA Cup-semifinalen mellem Liverpool og Nottingham Forest.

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Ifølge BBC er anklagerne blevet droppet, fordi anklagemyndigheden ikke længere mener at have beviser nok til at kunne fælde den tidligere politichef.

To vidner har angiveligt ændret forklaring, mens et tredje vidne er død.

»Min involvering i hændelserne på Hillsborough er ofte blevet misfortolket,« siger Norman Bettison ifølge Sky News.

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Den dengang 33-årige Norman Bettison var selv på stadion til kampen i 1989 som privatperson.

Han blev senere anklaget for at have været med til at sløre politiets rolle i tragedien.

Han skulle blandt andet have løjet om sin egen rolle og samtidig have rettet beskyldninger mod Liverpool-fans for at have været medvirkende til de tragiske hændelser.

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: -, -
Vis mere

Norman Bettison blev i 2012 tvunget til at trække sig tilbage som politimester i West Yorkshire.

Sagen mod Norman Bettison skulle have kørt i retten næste år.

Flere andre personer er fortsat under anklage for deres roller i tragedien.

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

/ritzau/