Da lørdagens kamp mellem FC Barcelona og Mallorca blev fløjtet af, gik hjemmeholdets helt amok.

Men årsagen er ganske speciel.

De spanske mestre indleder inden længe renoveringen af sin hjemmebane, Camp Nou, og derfor skal Barcelona spille på byens olympiske stadion i den kommende sæson.

Det legendariske Camp Nou er i den grad elsket af fansene, som ville have et minde med hjem fra det 66 år gamle stadion.

Derfor sparkede de sæderne af, da kampen var færdigspillet, for at kunne tage sæderne med hjem som et minde.

Se de absurde scener i videoen nederst i artiklen.

På det kommende – og helt nymoderne – Camp Nou kommer der til at være plads til hele 105.000 tilskuere, og derudover kommer der tag hele vejen rundt.

Efter kampen, som Barcelona vandt 3-0, blev der også afholdt 'begravelse', hvor blandt andre træner Xavi, Sergio Busquets og klubpræsident Joan Laporta deltog.

Her blev den snart forhenværende Barcelona-kaptajn, Busquets', anførerbind, fodboldstøvler og en bold begravet under Camp Nous græs.

FC Barcelona har en enkelt kamp tilbage i La Liga, der spilles søndag, hvor mestrene møder Celta Vigo på udebane.