De seneste 12 år har det været den erfarne vært Rikke Gøransson, som har budt seerne velkommen til en ny sæson af 'Paradise Hotel'.

Rikke Gøransson vil fortsat være i front for 17. sæson af 'Pardise Hotel', men i 18. sæson vil det være et anderledes format.

Her bliver der tilføjet no nye værter: Olivia Salo og Emil Olsen.

I sæson 18 vil den tidligere 'Love Island' deltager Olivia Salo og youtuberen Emil Olsen nemlig styre slagets gang, når de indtager rollerne som værter i de luksuriøse omgivelser på hotellet i Mexico.

Emil Olsen er beauty-influencere og har tusindvis af følgere på YouTube og Instagram. Han er desuden kendt fra TV2-programmet 'Følg mig' og glæder sig nu til den nye udfordring som vært på 'Paradise Hotel'.

»Jeg er så taknemmelig for at have fået sådan en kæmpe mulighed. Jeg er også enormt stolt af, at en fyr som mig får lov at være ansigtet udadtil på et så legendarisk program som "Paradise Hotel". Vi skal acceptere alle mennesker for lige præcis dem, de gerne vil være, og det viser, hvor langt vi er kommet gennem tiden. Solen i Mexico vil skinne i alle regnbuens smukke farver, og jeg glæder mig helt vildt,« udtaler Emil Olsen.

Hans medvært, Olivia Salo, blev kendt, da hun i 2018 deltog i realityprogrammet "Love Island".

»Jeg er for evigt taknemmelig for at få denne fantastiske mulighed og jeg er heldig, at det er sammen med Emil. Rikke er en sand legende, og jeg er enormt stolt over, at jeg nu også skal være vært på Paradise Hotel. Jeg takkede ja, nærmest før spørgsmålet var stillet færdigt, og jeg glæder mig helt vildt til, at dette eventyr begynder,« udtaler Olivia Salo.

Sammensætningen kan dog virke lidt kringlet, da TV3 siger, at Rikke ikke vil være med i sæson 18 selvom hun er.

I en pressemeddelelse understreger TV3, at der ikke er tale om, at Rikke Gøransson erstattes, men i stedet bliver hun en del af en ny værtstrio – hvor hun tilsyneladende arbejder hjemme fra Danmark.

»Med to 'Paradise Hotel'-sæsoner i løbet af 2021 gav det god mening for os at udvide til et team af virkelig dygtige værter, der hver især kan bidrage med noget unikt til sæsonerne. Erfarne og kompetente Rikke Gøransson er i front på sæson 17, mens vores to nye stjerneskud i Emil og Olivia indtager værtsrollerne på sæson 18,« udtaler programdirektør Kenneth Kristensen.

Sæson 17 får premiere på Viaplay i løbet af foråret.