Danske Banks nye investeringsportal June kritiseres for at investere i ulovlige våben og sortlistede firmaer – stik imod bankens eget etiske regelsæt.
Ulovlige klyngebomber og landminer.
Penge fra kunderne i Danske Banks nye investeringsportal June havner hos kontroversielle våbenproducenter, som banken i forvejen har sat på sin sorte liste over ekskluderede firmaer.
Danske Bank lancerede June i maj som en digital investeringsplatform, der med sloganet 'Investering skal være for alle' skulle gøre det let at handle med aktier. Målgruppen er den almindelige forbruger, der ikke i forvejen har kendskab til investeringer.
Ifølge Danske Bank har June været en bragende succes, men samtidig er banken på kollisionskurs med sine egne etiske retningslinjer.
BT har foretaget en stikprøvekontrol i de virksomheder, man som kunde hos Danske Banks nye portal er med til at investere i.
Det drejer sig blandt andet om fire af de våbenfabrikanter, som Danske Bank i forvejen selv har sat på sin sorte liste over firmaer, som banken af etiske hensyn ikke vil investere i.
To af våbenproducenterne har banken sat på sin sorte liste, fordi de ifølge Danske Bank er involveret i produktion af klyngebomber og landminer, der i internationale konventioner er gjort ulovlige.
De to andre firmaer er ifølge Danske Bank involveret i atomvåbenproduktion, som banken normalt også holder sig fra at investere i.
At penge fra Danske Banks nye portal nu ender i våbenvirksomhedernes aktier er ifølge Forbrugerrådet Tænk kritisabelt, og Danske Bank burde holde sig fra at tilbyde den slags investeringer, siger seniorøkonom Troels Holmberg.
»Vi mener, at Danske Bank ikke burde investere i den slags virksomheder. Hvis de så gør det alligevel, er det ekstra vigtigt, at kunderne ved, at der ligger kontroversielle investeringer i deres portefølje.«
Den digitale investeringsportal June giver kunderne anbefalinger til at vælge en ud af fem mulige modeller afhængig af kundens risikovillighed. Pengene bliver investeret i indeksfonde, såkaldte ETF’er (Exchange Traded Funds), som udbydes som en slags aktie.
En indeksfond har aktier i mange hundrede virksomheder, og kunder i June investerer således en lille smule i alle de pågældende aktier, forklarer June selv.
Men Danske Bank har valgt at undtage June for bankens etiske retningslinjer, og indeksfondene er dermed ikke gennemgået for uetiske virksomheder, som bankens øvrige investeringsprodukter er.
For kunderne er det 'helt uigennemskueligt' at se, at deres penge investeres i kontroversielle våbenproducenter, mener Forbrugerrådet Tænk.
»Det er kun, hvis man har særlig ekspertise, at man ved, hvor man skal begynde at grave,« siger Troels Holmberg.
Hos Danske Bank erkender underdirektør Sune Mortensen, at June er med til at investere i ulovlige våben. Men samtidig forsøger Danske Bank at informere kunderne om, at June ikke frasorterer uetiske virksomheder, forklarer han.
June skriver på sin hjemmeside, at investeringerne ikke er ’screenet for etiske hensyn’.
Sune Mortensen, tror du, at Junes kunder ved, det betyder, at der kan være producenter af ulovlige våben?
»Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg ved, at det er noget, rigtig mange går op i. Derfor har vi valgt at være tydelige om det. Og derudover har vi udover June en række andre produkter, som er screenet, så der er frit valg for kunden.«
I har skrevet, hvilke sektorer I investerer i – der kunne I jo have skrevet ’våbenindustri’?
»Ja. Men det kan sagtens være, at vi skal blive bedre og tydeliggøre det noget mere. Vi har været meget åbne om det.«
Når Danske Bank og June investerer i de her ETF’er, som har ulovlige våben, overholder June så de internationale traktater?
»Nej. June følger ikke vores normale retningslinjer for investeringer.«
Synes du selv, at det er problematisk?
»Det er problematisk, hvis der ikke er transparens omkring det. Men det er der.«
Jeg kan fortælle dig, hvordan jeg fandt ud af, der var våbenproducenter iblandt, og så kan vi tage en vurdering af, om der er tilstrækkelig informeret. Jeg skulle ind på Danske Invests dokument-arkiv-hjemmeside, finde June Opportunity, (Junes mest risikovillige model, red.), finde den danske udgave, hvor jeg kunne se en række ETF’er. Så søge efter hjemmesider for ETF'en, køre lidt ned og finde et excelark jeg kunne åbne med over hundredvis af virksomheder, der er købt aktier i. Så kunne jeg søge der.
»Jeg er enig med dig i, at vi ikke har fremhævet de enkelte virksomheder, som ikke lever op til vores eksklusionskriterier. Men vi har sagt, at June ikke er et screenet produkt. Hvis folk føler, at de ikke vidste, hvad det betød, så skal vi se på det. Det kan være, vi skal sætte flere eksempler på.«
I kunne for eksempel skrive: ’Du er blandt andet med til at investere i ulovlige våben som klyngebomber og miner’?
»Ja. Og det kunne være sager omkring energiudvinding, som også betyder noget for mange. Sager, som gør, at virksomheder kommer på vores eksklusionsliste. Det er jeg enig med dig i, og det vil jeg meget gerne være med til at se på, hvis der er et behov.«
Forbrugerrådet Tænk mener, at der er et behov. Deres seniorøkonom Troels Holmberg siger, det er helt uigennemskueligt for almindelige forbrugere.
»Ved du hvad, så skal vi have set på det. Det er fair snak, og så skal vi have set på, om vi er tydelige nok omkring det. Hvis det er for indforstået, eller vi skulle have sat nogle flere eksempler.«
Vil I så skrive, at man indirekte er med til at investere i klyngebomber og miner?
»Det kan jeg ikke lægge mig fast på her. Vi gør meget ud af at udlægge teksterne sammen med kunderne.«
