Det er ikke kun nuværende og tidligere Se og Hør-ansatte, der den seneste tid har modtaget en invitation til at afgive forklaring i sagen til Aller Medias egen interne undersøgelse. Se og Hørs hemmelige kreditkortkilde er også blevet kontaktet, men den 45-årige it-specialist har afvist at deltage i undersøgelsen, der således ikke kan afdække, hvad en af sagens mest centrale personer ved.
Det oplyser kreditkortkildens advokat, Michael Juul Eriksen, til BT:
- Vi har takket nej til at deltage. Jeg finder det problematisk, at der tilsyneladende er en sideløbende efterforskning i forhold til politiets efterforskning. Og på den baggrund vil jeg meddele politiet at så længe, der sideløbende bliver tilvejebragt materiale, som vi ikke kan se, så ønsker min klient ikke at tale, før vi har set det materiale, der er kommet frem i Aller, siger han.
Ifølge Retsplejeloven er det som udgangspunkt kun politiet, der må efterforske straffesager. Når andre efterforsker på egen hånd, er det afgørende, at man ikke modarbejder politiets efterforskning. Blandt andet må man som privat efterforsker som udgangspunkt ikke tage kontakt til vidner, da det kan påvirke sagen. Spørgsmålet er, om der er risiko for det i den aktuelle sag om Se og Hørs brug af den såkaldte kreditkortkilde.
Af kommissoriet for Aller Medias egen undersøgelse fremgår det, at opgaven er, at ‘undersøge, beskrive og identificere for Undersøgelsen relevante og væsentlige betalinger, der kan vurderes at være ulovligt tilvejebragte tip eller kildeoplysninger, som er afholdt i koncernen i perioden 1. januar 2008 til 30. april 2014’.
Derudover skal Aller Medias eksterne advokat og revisor ‘undersøge, beskrive og identificere attestationsregler og udbetalingsmåderne, i forbindelse med de under angivne betalinger.’
Videre i kommissoriet lyder det: ‘At undersøge og beskrive, hvilke nuværende eller tidligere medarbejdere i organisationen, der har og har haft kendskab til metode og levering af kreditkortinformationer og som muligt kan hidrøre fra ‘kreditkortkilden’, der må antages at have tavshedspligt med hensyn til videregivelse af oplysningerne.’
Juraprofessor ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, oplyser, at enhver privat virksomhed må lave den slags undersøgelser:
- Der er ikke noget i vejen for at spørge folk, der har viden om det, som er foregået, om de har lyst til at komme og tage en snak om det. Politiet har talt med kreditkortkilden, og som jeg kender politiets folk, så har de været rigtig langt rundt. Jeg vil tro, at politiet har en masse information, så det er nok begrænset, hvad kilden kan fortælle af nyt til andre. Men det kan selvfølgelig ikke afvises, siger han.
Umiddelbart mener Langsted ikke, at der er noget galt i, at de advokater og revisorer, der arbejder for selskabet Aller Media A/S, som også er sigtet i sagen, også ønsker at tale med den hemmelige kreditkortkilde og andre tidligere medarbejdere, som tidligere Se og Hør-journalist Ken B Rasmussen, der har skrevet bogen ‘Livet, det forbandede’, som blev startskuddet til Se og Hør-skandalen. Onsdag var han tilbage i Aller Medias hovedkvarter, hvor han afgav forklaring til undersøgelsen.
Men professor Lars Bo Langsted understreger, at man ikke må ‘modarbejde’ politiets efterforskning af sagen. Og hvis Aller Media får oplysninger, som politiet ikke har, så skal selskabet dele denne viden med politiet.
Aller Medias undersøgelse forventes at ligge klar i slutningen af juni, men som BT tidligere har fortalt, så er det op til bladgiganten selv, om undersøgelsen - eller dele af den - skal offentliggøres.
