Amalie Dideriksen spurtede sig til en bronzemedalje ved VM i cykling i Bergen i efteråret og vandt dermed en VM-medalje for andet år i træk.
Alle øjne var rettet på Amalie Dideriksen, da kvindernes linjeløb begyndte i Bergen i Norge.
Året før, i 2016, masede hun sig først over målstregen ved verdensmesterskaberne i Doha, Qatar, og nu gjaldt det så om at forsvare regnbuetrøjen, som den nykårede verdensmester får lov at køre i i et helt år. Foran hele cykelverdenen.
Amalie Dideriksen vidste godt, at det forholdt sig sådan, også selv om Laksebakken i Bergen på forhånd lignede en udfordring, der kunne skabe så meget udskilning, at den lynhurtige spurtkanon ikke kunne sidde med i finalen.
»Jeg kom som forsvarende mester, så det var specielt for mig at skulle stille op og gøre det så godt igen. Også selv om ruten ikke passede godt til mig. Mit mål var at forsvare VM-trøjen og ideelt tage en medalje igen,« siger Amalie Dideriksen.
Allerede inden sidste tur op ad Laksebakken splittede feltet i flere grupper. Hollænderen Chantal Blaak kunne ingen hente, men heldigvis - og dygtigt - sad Amalie Dideriksen med i den reducerede forfølgergruppe, som skulle spurte om sølv.
Pulsen bankede derudaf i den hektiske afslutning, der for tilskuere i Norge og tv-seere verden over var voldsomt hektisk. Amalie Dideriksen var fokuseret som aldrig før i de sekunder.
»Vi hentede først gruppen på mellemhånd i det allersidste sving, så det var først dér, at jeg vidste, at jeg skulle spurte om medaljer. Hele vejen havde jeg troen og håbet på, at det ville blive samlet. Når man er med i finalen, gælder det om at være klar, og det var jeg,« siger Amalie Dideriksen.
Faktisk gik det så vildt for sig, at Amalie Dideriksen end ikke nåede at spise den energibar, som hun havde på sig i baglommen. Det var der ikke tid til i den vanvittigt spændende finale.
»Jeg kørte på ren gel og væske. Jeg havde energibarer og andet i lommerne, men jeg fik ikke spist, for der var ikke tid til afslapning. Det siger lidt om, hvad det var for en finale, men det var fedt,« siger hun.
Australieren Katrin Garfoot var desværre for Amalie Dideriksen lidt for hurtig i spurten om sølvmedaljerne, og med Chantal Blaak i mål 28 sekunder før forfølgerne, stod det klart, at hun måtte 'nøjes' med en bronzemedalje.
»Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at afgive VM-striberne, for det har været virkelig fedt at køre i den trøje. Da jeg vandt VM-trøjen, var det fedt at få den forløsning og også mærke, at så mange øjne hviler på én. Det var en stor overraskelse i Qatar, mens Bergen hurtigt kunne blive en skuffelse, men jeg fik en medalje, og det er jeg meget tilfreds med,« siger hun.
Amalie Dideriksen har i alt fire VM-medaljer i samlingen.
Derfor fortjener jeg at vinde BT Guld...
»Jeg koncentrerer mig mest af alt om at præstere, og så må andre vurdere, hvorfor jeg fortjener at vinde, men hvis jeg skal pege på noget, er det, at jeg bliver ved med at kæmpe uanset, om oddsene så er en anelse imod mig. Ruten i Norge var måske ikke skræddersyet til mig, men jeg blev alligevel ved i troen på, at jeg kunne få en medalje. At det så gik op i en højere enhed med en bronzemedalje, er bare fedt, og det giver mig håb for fremtiden og håb for, at jeg kan levere i flere forskellige terræner og køre med i klassikerne. Og så er jeg ret stolt af to år i træk at have vundet en medalje ved et verdensmesterskab. Det er der ikke mange, som opnår i deres karriere.«
Jeg ville pege på Viktor Axelsen som vinder af BT Guld...
»For mig virker Viktor Axelsen som en udøver, der arbejder hårdt og målrettet for at nå sine drømme. Jeg følger ikke 100 procent med i alle sportsgrene, men det er meget flot at se de resultater, Viktor har leveret indtil nu. Det er jeg meget imponeret over. Og når han så vinder VM på en sådan måde, hvor han slår en af 'de gamle' (Lin Dan, red.) af tronen, bliver det bare en endnu mere imponerende bedrift. Forhåbentlig kan han blive der i meget lang tid. Jeg har desuden mødt Viktor flere gange til træning i Idrættens Hus i Brøndby, og der har jeg lagt mærke til, hvor hårdt og dedikeret, at han arbejder. Det er præcis det, som det kræver. Jeg kender heldigvis selv lidt til det efter også at have kæmpet med om et verdensmesterskab, og skal man nå op på den øverste podieplads i dette selskab, skal der netop en hård arbejdsindsats til. Derfor fortjener Viktor Axelsen at vinde BT Guld.«
