Danmarks Cykle Union har sammen med Danmarks Idrætsforbund takket nej til en ekstra OL-plads i kvindecykling.

Emma Norsgaard og Cecilie Uttrup Ludwig repræsenterer Danmark i landevejscykling for kvinder ved OL i Tokyo, men duoen kunne have været blevet til en trio.

For nylig Danmark fik nemlig mulighed for at tage en tredje rytter med, men det afviste Danmarks Cykle Union (DCU) i samråd med Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Det skriver TV2 Sport fredag.

Årsagen er, at den bruttoliste over ryttere, der kunne udtages, som blev lavet for halvandet år siden, ikke længere er så brugbar, siger elitechef i DCU Morten Bennekou til TV2 Sport.

- Nogle af rytterne har siden da stoppet karrieren af forskellige årsager, og vi mener ikke, at de resterende muligheder har international erfaring nok til, at man kan sende dem til OL og forvente, de gør en forskel. Så derfor har vi valgt at takke nej til pladsen, siger han.

OL begynder 23. juli.

/ritzau/