Selvom det er 25 år siden, er Jannik Hastrup stadig bedst kendt som Cirkelines far. Sporene af et langt tegnefilmsliv er overalt i de kringlede lokaler i St. Kongensgade, hvor Dansk Tegnefilm har til huse.

Der bor rester af »Samson og Sally«, af »H.C. Andersens skygge« og »Abernes og det hemmelige våben«. Og selvfølgelig selveste Cirkeline, som er hende, der har levet det længste liv. Ikke bare på TV og film. Men i høj grad også i vores minder.

Og der er da heller ingen vej udenom, at hun er den, Jannik Hastrup forbindes med. Selvom det trods alt er 25 år siden, han skabte hende. »Det har jeg det slet ikke dårligt med, er lidt stolt af det, selvom det jo ikke er sådan, at jeg bli'r genkendt på gaden.

Men li'som Mickey Mouse er blevet Disneys varemærke, er Cirkeline blevet mit,« siger den 61-årige Hastrup, som også kaldes »dansk tegnefilms grand-old-man«, hvilket han til gengæld har noget i mod.

»Det er det værste. Grand er fint, man er fint. Men old....,« siger han med et stort smil. På fredag har Hastrups nye tegnefilm, »Drengen der ville gøre det umulige« premiere, og næsten traditionen tro er den blevet til i et samarbejde med manuskriptforfatter Bent Haller.

I historiens centrum er en inuit-dreng med bjørneblod i årerne, der vokser op blandt isbjørne, mens de forældre, som han er blevet kidnappet fra, desperat leder efter ham.

Med da de endelig finder ham, har bjørnen i ham vokset sig stor og stærk, og han kan ikke finde sin plads i menneskenes verden. »Budskabet er, at det er vigtigt at lytte til sig selv,« siger Hastrup, der ofte er ude i politisk korrekte ærinder. Omend han ikke selv mener, der ligger et sådant gemt i »Drengen der ville gøre det umulige«.

»Projektet udsprang af økonomi. Mangel på penge. Så Bent og jeg snakkede om, hvad man kunne lave af historie, der krævede meget hvidt papir og kun lidt farve. Derfor Grønland,« fortæller han om det arbejde, der startede helt tilbage til 1995. Men siden blev skrinlagt af økonomiske grunde.

»Vi havde helt opgivet den.« En fransk investor, der havde forelsket sig i Jannik Hastrups H.C. Andersen film, ville gerne skyde penge i Hastrups næste. Og dermed blev der belæg for at hive historien ud af skuffen igen.

»Så fra at blive en enormt billig film, blev det en meget dyr hvor der blev råd til at lægge farve på alt det hvide papir.« 100.000 håndlavede tegninger og 33 millioner kroner senere er »Drengen der ville gøre det umulige« en realitet i et dansk/fransk samarbejde, hvilket har betydet livlig kommunikation i cyperspace, og en arbejdsproces, der ifølge Hastrup har været »nervepirrende«.

Nu har han gjort sit. Og resten er op til publikum. »Hvem de er? Det har jeg svært ved at svare på. Måske seks til 12-årige! Det der med at lave testkørsler for at finde frem til målgruppen, det er jeg stået af for mange år siden, for jeg tror ikke, at man får en ærlig reaktion,« mener Jannik Hastrup.

»Vi laver filmen til os selv, og regner med, at de fleste børn og deres forældre hænger på. Vi er nødt til at tro på det.« Foreløbelig hænger Filmfestivalen i Berlin på. Sammen med to andre danske film er »Drengen der ville gøre det umulige« udtaget til børnefilm-konkurrencen.

»Jeg har jo prøvet det tre gange før. Og det er en stor ære hver gang, selvom jeg dybest set ikke synes, at en olympiade for film er fair. At jeg så ikke kan holde ud at se den dernede, fordi de speaker på tysk ind over filmene, hvilket gør så ondt i maven på mig, det er så noget helt andet,« slutter Cirkelines far.