SYRIEN/IRAK: Islamisk Stat (IS) opfordrer nu alle muslimer til at føre hellig krig mod Rusland og USA som konsekvens af de to landets militære engagement i Mellemøsten.

Meldingen kommer efter, at USA og Rusland har gennemført en række luftangreb mod IS i Syrien og Irak.

Det er en talsmand fra Islamisk Stat, Abu Mohammad al-Adnani, der kommer med den utvetydige opfordring:

»Islamisk ungdom overalt, antænd jihad (hellig krig red.) mod russerne og amerikanerne i deres korsfarernes krig mod muslimer,« siger han ifølge Reuters.

Opfordringen kommer samtidig med, at en talsmand fortæller, at en af gruppens højtstående medlemmer er blevet dræbt ved et amerikansk luftangreb i det nordlige Irak tidligere på sommeren.

Det Hvide Hus har tidligere oplyst, at der er tale om Abu Mutaz Qurash, der ifølge amerikanerne fungerede som næstkommanderende i terrorbevægelsen.

BNB