Milliardforretningen IKEA er stiftet af én mand. Nu står hans tre sønner klar til at overtage livsværket.

Én mand, nemlig Ingvar Kamprad, har altid stået i spidsen for IKEA. Nu pusler han sammen med sine tre sønner på et magtskifte.

Hidtil har de tre arvinger til milliardforretningen IKEA aldrig spillet en offentlig rolle. Nu står de for første gang offentlig frem. Det sætter gang i rygterne om et snarligt generationsskifte i møbelgiganten, skriver aftonbladet.se.

SE BILLEDERNE:

1. stefan Persson

SE BILLEDERNE:

20. Michael BLoomberg

I en bog om familiedynastiet, skrevet af den svenske forfatter Bertil Torekull i 1998, beskrev Ingvar Kamprad en betydningsfuld aften i familiens liv:
- Jeg vil aldrig glemme en sen sommeraften i vores hjem i Vedbæck i 1974, hvor mor Margaretha havde ladet alle sønnerne vente oppe på min altid sene hjemkomst. Jeg havde arbejdet i 15 timer, var træt og sulten og udslidt. Peter var 10 år, Jonas 8 og Mathias 5 år. De sad i pyjamas i vores gule sofa, Peter førte ordet og sagde: ’Far vi har talt om, at vi synes, det er synd for dig, at du har så meget arbejde. Så når vi bliver store, har vi bestemt, at vi vil hjælpe dig’.

Nu ser det ud til, at drengenes løfte skal indfries, for til den svenske erhvervsavis DI Weekend har familien Kamprads talsperson Per Heggenes løftet sløret for, hvordan de tre drenge vil dele IKEA kagen imellem sig.

Ifølge Torekulls bog har Ingvar Kamprad altid været optaget af, hvordan hans livsværk bedst og fredeligst kunne deles mellem de tre sønner. For at undgå arvestridigheder har han opdelt IKEA koncernen i en sindrig forretningsstruktur.

- Man kan ikke erstatte Ingvar Kamprad, og det har de heller ikke ambitioner om at gøre. Hidtil har de holdt en meget lav profil, og det ser det ud til, at de vil forsætte med, siger Per Heggenes ifølge DI Weekend om Kamprad trioens planer.

LÆS OGSÅ:

Brødrene skal fokuserer på hver sin del af det komplicerede netværk, der udgør IKEA dynastiet, fortæller Heggenes.

Peter Kamprad er 47 år, har en økonomisk universitetsuddannelse fra Schweiz og bor i dag i Belgien. Han beskrives som økonomen og administratoren. Han har allerede overtaget kontrollen med Ikano Holdning, som står for finansiering, fast ejendom, forsikring, porteføljestyring og detailhandel. Ikano Koncernen ejes af de tre brødre sammen, men Peter er formand.

Jonas Kamprad er 46 år, han har en universitetsuddannelse i industri- og møbeldesign fra Schweiz og beskrives som den kreative produktudvikler. De seneste ni år har han arbejdet med produktudvikling i IKEA Sverige.Hans fokus vil komme til at ligge på Ingka Holding som ejer hovedparten af alle IKEA varehuse. Derudover har han overtaget sin afdøde mors plads i IKEA Fonden. Han bor i England.

LÆS OGSÅ:

Mathias Kamprad er 43 år. Han siges at være den af sønnerne, der ligner sin far mest og beskrives som en dreven og initiativrig forretningsmand. Han vil i fremtiden komme til at fokusere på selskabet Inter Ikea Holding, der ejer konceptet og brandet IKEA. Som sine brødre har han længe arbejdet i IKEA koncernen, blandt andet som sin fars assistent. Han har ingen universitetsuddannelse og bor i England.

Ud over de tre sønner har Ingvar Kamprad, der selv bor i Schweiz, også en adoptivdatter. Men hun er ifølge aftonbladet.se for længe siden købt ud af familieforretningen.