Immunterapi, hvor kræften behandles med kroppens egne T-celler, har vist opsigtsvækkende resultater i nyt forsøg. Et nyt banebrydende studie inden for kræftforskningen kan skabe håb for utrolig mange mennesker verden over.
Opret abonnement på PLUS og få indblik i hvordan nye forskningsresultater har skabt stor international opsigt. Et PLUS-abonnement koster kun 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding) - og du får adgang til tusindvis af artikler, longreads og guides.
Det kan du læse i denne artikel:
Opsigts-vækkende resultater: Ny behandling slår kræft ihjel
6-årige Ashya helbredt efter proton-terapi
Grafik: Sådan foregår immunterapi, top 3 kræftformer og andre behandlingsformer af kræft
Forskningsresultatet, der netop er blevet offentliggjort i New England Journal of Medicine, har vakt stor international opsigt, efter at en kvindelig patient, som var erklæret uhelbredeligt syg med knoglemarvskræft, er blevet kræftfri ved hjælp af såkaldt immunterapi – en ny behandlingsform, hvor man anvender kroppens egne T-celler til at nedbryde kræftcellerne.
Efter fem år med ni forskellige behandlinger, der kun viste sig at have kortvarig effekt, var mulighederne tæt på opbrugt for den 48-årige amerikanske kvinde, der var dødeligt syg af knoglemarvskræft.
Kvinden kom dog som den første person med i et forsøg med T-celleterapi mod knoglemarvskræft, hvilket slog kræften fuldstændig ned.
Og et år efter er hun stadigvæk sygdomsfri, viser resultatet, som blandt andre Kræftens Bekæmpelse ser med stor interesse på.
Tør næsten ikke tro på det
»Det er meget bemærkelsesværdigt. Også fordi det er en patient, hvor stamcelleterapi og højdosis kemoterapi kun har virket i ganske kort tid. Man tør næsten ikke tro på, at det her kan helbrede knoglemarvskræft, men det ser meget effektivt ud,« siger overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen, der er lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse.
Det er læger fra University of Pennsylvania, som har udviklet teknikken, der i første omgang blev afprøvet på leukæmipatienter.
Terapien går ind og forstærker patientens immunforsvar ved hjælp af kroppens egne T-celler, som er immunforsvarets ’forsvars-tropper’. T-cellerne isoleres fra en kræftsvulst, der tages ud af patienten ved en biopsi. Efterfølgende dyrkes de i laboratoriet, så T-cellerne formerer sig og mangedobles.
Højt aktiverede T-celler sprøjtes herefter i stort antal tilbage i patientens blodbane, hvorfra de kan bevæge sig ud i kroppen, finde kræftcellerne og bekæmpe dem.
Positive resultater i Danmark
Også i Danmark er en række forsøgsbehandlinger med T-celler i gang. Det gælder blandt andet i forhold til modermærke-, nyre- og æggestokkræft.
Den lovende behandlingsform har blandt andet vist positive resultater på Herlev Hospital, hvor et forsøg med modermærkekræft-patienter har helbredt omkring 20 procent samt dæmpet sygdommen hos yderligere 50 procent.
Leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, professor Per Thor Straten ser derfor også et kæmpe potentiale ved T-celleterapi.
»Jeg tror, at det får en meget, meget stor betydning i fremtiden. Det har fået et gennembrud inden for de seneste år og har givet nogle resultater, som selv for optimisterne er bedre end forventet. Det er blandt andet også derfor, at det lige er blevet godkendt i Danmark som almindelig behandlingsform til patienter med modermærkekræft,« siger professor Per Thor Straten.
Få bivirkninger
Han forklarer, at T-celleterapi – i modsætning til traditionel behandling – har den fordel, at behandlingen kan styres, så den kun angriber kræftcellerne og ikke normalcellerne.
»Vi er i begyndelsen, og vi har kun løftet en flig af, hvad vi kan på det område,« siger Per Thor Straten.
Indtil videre har kun ti patienter med knoglemarvskræft fået behandlingen. Blandt dem er seks ud af ti fortsat sygdomsfri, og der har kun været få bivirkninger af T-celle-delen af behandlingen, fastslår Kræftens Bekæmpelse.
»Det virker ikke med samme gode effekt på alle, men i fremtiden vil man måske finde andre markører at angribe. Behandlingen har et kolossalt potentiale, også for andre kræftsygdomme,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
EN GLAD DRENG: 6-årige Ashya siger tak til de to læger i Prag, som stod for proton-behandlingen af den lille dreng. Ashya er i dag erklæret helt rask. Til venstre er det Ashyas storebror og mor. Foto: Reuters
Vis mere
6-årige Ashya helbredt efter proton-terapi
Det var en historie, som tiltrak sig enorm international opmærksomhed, da to desperate forældre, Brett og Naghmeh King, valgte at ’bortføre’ deres kræftsyge dreng, Ashya, fra et hospital i Southampton for godt et år siden.
Deres søn havde fået en kræftsvulst i hjernen, og da forældrene ikke havde tillid til, at traditionel strålebehandling i England ville helbrede deres søn, valgte de at fjerne ham fra hospitalet uden lægernes accept for at søge behandling i udlandet i stedet.
Forældrene tog i første omgang til Spanien, hvor de blev anholdt af politiet som led i den internationale eftersøgning, men det lykkedes familien at få lov til at rejse videre til Prag, hvor den lille dreng kunne få en relativt ny behandlingsform – såkaldt protonterapi.
Erklæret kræftfri
Ifølge flere britiske medier, heriblandt The Independent og BBC, blev den 6-årige dreng i marts erklæret kræftfri efter behandling med protonterapi i omkring 50 dage på den tjekkiske klinik, Proton Therapy Center.
»Hvis vi havde ladet Ashya blive i det britiske sundhedssystem, ville han ikke være hos os i dag. Han var for svag og ville ikke have overlevet,« udtaler moderen, Naghmeh King, til The Sun.
Kræftens Bekæmpelse oplyser til BT, at proton-terapi i øjeblikket vinder frem som standard-behandling flere steder i verden. Det kan i nogle tilfælde være bedre end traditionel strålebehandling, da strålingen i langt højere grad kan målrettes kræftcellerne og skåne det omkringliggende raske væv.
Dansk center på vej
Et dansk center, som netop skal specialisere sig i proton-terapi, er ved at blive bygget.
»Det er en behandling, som kører de helt store steder. Vi har danske patienter, som er blevet sendt til USA og Tyskland for at få den her behandling. Og jeg ved, at man nu arbejder på at oprette et anlæg i Uppsala i Sverige samt et i Danmark i Aarhus. Det er ved at blive bygget nu og er planlagt til at kunne blive taget i brug i 2018, så patienter ikke længere skal sendes udenlands,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen, der er overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse.
