Østrig tog alle tre medaljer i mændenes OL-slalom. Benjamin Raich vandt guld.

Mens Østrigs skiskytter kæmper mod dopingmistanke, kunne nationens alpine skiløbere lørdag aften juble over den totale triumf i mændenes slalom ved vinter-OL i Torino.

For den alpine skisports moderland tog alle tre medaljer i den sidste konkurrence på de stejle bjerge ved Legene.

Guldet gik Benjamin Raich, der var helt suveræn. Raich var efter de to gennemløb 0,86 sekunder foran Reinfried Herbst, mens Rainer Schönfelder kunne lade sig hylde som olympisk bronzevinder.

Finske Kalle Palander kørte ellers fremragende og fik noteret bedste tid, da han kom i mål som den næstsidste efter anden gennemløb. Men han blev efterfølgende diskvalificeret, da det viste sig, at han kort ind i andet gennemløb ikke fik begge ski den rigtige vej rundt om en port.

/ritzau/