Bestyrelsen for Århus Håndboldklub ApS indgav i dag konkursbegæring til Skifteretten i Århus. Samtidig fratrådte selskabets bestyrelse og direktør, oplyste advokatfirmaet Kromann Reumert i en pressemeddelelse.

Klubben, der er repræsenteret i Håndboldligaen for mænd og 1. division for kvinder, har gennem længere tid haft likviditetsproblemer, og man har forsøgt at øge indtægterne og reducere omkostningerne blandt andet via spillernes lønninger på det seneste, oplyser advokatfirmaet.

/ritzau/