Storbritanniens nye konge er ikke lige populær alle steder.

Mandag fik kong Charles dog støtte fra uventet kant, da Hollywood-skuespiller Russell Crowe kastede sig ud i et forsvar for kongen på Twitter.

Kong Charles var kommet i modvind, efter at der søndag var kommet en opfordring fra ærkebiskoppen af Canterbury til, at folk i Storbritannien og i hele Commonwealth afgiver en ed – og en slags hyldest til kongen, når han bliver kronet.

Men det blev ikke lige godt modtaget alle steder. I New Zealand og Australien, sparkede opfordringen fornyet gang i debatten om at gøre de to lande, der er en del af Commonwealth, til republikker.

Charles skal krones på lørdag.
Charles skal krones på lørdag. Foto: HUGO BURNAND/ROYAL HOUSEHOLD 202
Vis mere

Og det var her, at Russell Crowe kom ind i billedet. For den 59-årige 'Gladiator'-stjerne, der blev født i New Zealand og voksede op i Australien, var hurtigt med en kommentar på Twitter.

Selvom Hollywoodstjernen med egne ord ikke er monarkist, så har han mødt kong Charles en enkelt gang for 20 år siden i forbindelse med en filmpremiere, og hans indtryk af den britiske monark var særdeles godt.

Crowe oplevede den britiske konge, der dengang var prins, som gallant og som godt selskab. Blandt andet spurgte han ind til Crowes daværende kones graviditet.

»Jeg vil aldrig glemme varmen fra hans håndsrækning. God fyr,« skriver Crowe blandt andet i opslaget, hvor han også forsvarer kongens job.

Russel Crowe og prins Charles i deres yngre dage.
Russel Crowe og prins Charles i deres yngre dage. Foto: Richard Lewis/POOL
Vis mere

»Jeg tror ikke, at nogen af os virkelig kan forstå, hvordan det liv med pligter og forventninger føles. Han overtager familieselskabet. Det er hans skæbne. Ligesom den er for mange.«

Selvom Russell Crowe tilføjer, at han aldrig kunne finde på at kalde de kongelige for 'deres højhed' og afslører, at han en gang kaldte både prins William og prins Harry for 'mate' (kammerat), så giver han også klart udtryk for, at han har den største respekt for kongen.

»Jeg tror ikke rigtig, at vi har behov for en konge, men jeg er sikker på, at Charles III vil gøre det bedste, han kan,« skriver den populære skuespiller.

Det er på lørdag, at Kong Charles skal krones. Du kan følge med på B.T. hele dagen fra klokken 9.