Professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School (CBS) har med interesse fulgt debatten om, at staten gik glip af milliarder, da politikerne med daværende erhvervs-og økonomiminister, Lene Espersen (K) i spidsen indgik forlig om bankpakke II.

Han synes først og fremmest, at det er alvorligt, hvis Lene Espersen og forligspartnerne har handlet mod bedrevidende:

- Sagen er den, at regeringen brugte 100 mio. kr på en rapport fra investeringsbanken Rothschild. Rapporten blev hemmelig-stemplet, så vi andre kan ikke få adgang til den. Men hvis rygtet taler sandt, traf man en beslutning på trods af anbefalingerne i rapporten. Det er jo helt skørt, og så kunne vi nærme os en rigsretssag, siger Finn Østrup.

Han forklarer, at der er tre modeller for bankpakker.

1. Staten yder et lån og får en fast høj rente
2. Staten yder et lån og får alm. rente, men til gengæld del i overskud og stigning i aktiekurser.
3. Staten køber aktier og kommer dermed til at få del i et eventuelt overskud.

Lene Espersen og forligskredsen valgte den første model, hvor renten blev fastsat til mellem 9 og 12 pct.

Finn Østrup forklarer, at de fleste andre lande valgte model tre, men det har vist sig ikke at være en fordel, fordi finanskrisen bed sig fast.

- Jeg synes, det er svært at kritisere regeringen. De vidste ikke, hvor galt det stod til, og det var svært i situationen at vide, hvilken af de tre modeller, der ville være den mest rentable for staten på længere sigt, siger Østrup.

Han vurderer modellen som den økonomisk sikreste investering, men måske var rentesatsen lige imødekommende nok overfor bankerne. Andre økonomer har overfor BT anført, at en rente under den model snarere burde have ligget på mindst 18-20 procent.

Mener du, at bankerne har for meget magt over politikerne?
Deltag i debatten under artiklen