En minister må ikke lyve for Folketinget - heller ikke med en nødløgn, som det var tilfældet i den såkaldte Christiania-sag. Men i nødretssituationer - når det eksempelvis gælder statens sikkerhed - kan der gøres en undtagelse.
Udvalget om opfølgning på den såkaldte Christiania-sag har afgivet sin betænkning oven på sagen, der kostede tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) ministerposten i 2013.
Konklusionen lyder, at der ikke er »behov for lovændringer med henblik på at sikre det grundlæggende princip om, at en minister skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget«.
Det skyldes, at reglerne om sandhedspligt allerede i dag har et krav om, at man ikke må lyve for Folketinget.
I stedet for lovændringer foreslår udvalget at oprette et særligt folketingsorgan:
»Parlamentarisk kontrol og tillid mellem regering og Folketing kan sikres ved at etablere en ordning, som giver mulighed for, at en minister i de helt ekstraordinære situationer, hvor ministeren ikke ser anden mulighed end at tilsidesætte sandhedspligten, kan fortælle sandheden til et folketingsorgan med nogle få repræsentativt udvalgte, alment respekterede medlemmer,« skriver udvalget.
Justitsminister Søren Pind (V) er enig med udvalget i, at der ikke er behov for lovændringer på området.
»Jeg har i dag sendt betænkningen til Folketinget, der nu skal have lejlighed til at drøfte betænkningen og blandt andet tage stilling til udvalgets forslag om at udpege et særligt organ, der vil kunne inddrages i ekstraordinære situationer, hvor en minister må fravige sandhedspligten,« udtaler han i en skriftlig kommentar.
Med forhenværende højesteretspræsident Børge Dahl i spidsen blev Nødløgn-udvalget nedsat i december 2014 for at finde ud af, om der efter Retsudvalgets studietur til Christiania var behov for at slå fast, at man ikke må bruge en nødløgn over for Folketinget.
Nødløgnen bestod i, at Københavns politidirektør skulle have meldt afbud til turen - en forklaring, som Morten Bødskov brugte til at få udskudt studieturen. En fortrolig sikkerhedsvurdering var den sande årsag.
Daværende afdelingschef i Justitsministeriet, Jens-Christian Bülow, var med til at forfatte nødløgnen, og han blev efterfølgende hjemsendt i fire måneder.
