I 'Mit fotoalbum' fortæller Carl Christian Ebbesen, Københavns kultur- og fritidsborgmester, fortæller her om livet på landet, kærligheden til motorcykler, vejen ind i politik, broderen Eskild Ebbesen og om en dramatisk jagtulykke.
Carl Christian Ebbesen, Københavns kultur- og fritidsborgmester, fortæller her om livet på landet, kærligheden til motorcykler, vejen ind i politik, broderen Eskild Ebbesen og om en dramatisk jagtulykke.
1. Eskild er stædig og ihærdig
Min fire år yngre bror er roer og coach Eskild Ebbesen. Vi har lavet meget sammen som børn, både leg og arbejde. Eskild var mere ihærdig og stædig end mig – han har jo også en snert af rødt hår. Jeg var mere rund og mild. Allerede som helt lille var han en vindertype. Jeg husker engang, da han var cirka fem år, hvor vi sad og konkurrerede om, hvem der kunne drikke et glas vand med sugerør hurtigst. Jeg vandt hver gang, for jeg var jo altså næsten dobbelt så gammel. Men han gav ikke op, han ville vinde. Da min mor kom forbi, så hun, han havde en mave som en fodbold og sagde hun, at nu måtte vi omgående stoppe, men det var Eskild ikke meget for.
2. Livet på landet
Her er hele min familie samlet hos den lokale fotohandler i Silkeborg. Min far Jørgen var landmand, og min mor Inger Marie var sekretær for en provst, senere åbnede hun sin egen bank, JAK Andelskassen i Grølsted, og blev dermed bankdirektør. Jeg er opvokset på landet og var vant til at tage del i arbejdet med at passe dyrene, primært grise, og så avlede vi jo foderet må markerne, så der skulle også køres med mejetærsker. Mine forældre opdrog mig til at tage ansvar i det daglige – på landet handlede det om at så på marken og sørge for gødning og forhindre ukrudt. Nogle år var høsten god, andre gange slog den fejl. I høstsæsonen var det tidligt op og ud med mejetærskeren, og vi stoppede først om aftenen, inden duggen faldt.
3. Jeg tog kampene med banditterne
Dette billede er fra Norge, hvor jeg ofte var, fordi min fars tvillingesøster boede deroppe. Jeg tog tit på ferie hos dem på Krageø, og der stod jeg på surfbræt sammen med mine to fætre. Et fantastisk flot sted lige ud til fjorden. Jeg var dengang 15 år og gik på Fårevang Skole. Som elev var jeg ikke typen, der tog konfrontationerne med lærerne, men jeg kunne godt tage slåskampene med banditterne i klassen. Jeg sad på forreste række, men det var ikke fordi, jeg havde hånden oppe hele tiden, det var mest for, at læreren kunne holde øje med mig. De første ni år kom jeg lidt for let igennem, jeg lærte simpelthen for lidt. Det var først i tiende klasse, jeg fik knækket koden og blev dygtig til bla. matematik, fysik og engelsk, og det betød, at jeg kom på gymnasiet og senere universitetet i Odense.
4. Guldmedalje og graviditet
Her er jeg i lufthavnen i Kastrup, hvor jeg mødte Eskild, der lige havde vundet sin første OL-guldmedalje. Det blev fejret med en reception og siden også i hjembyen Grølsted. Det var stort – tænk, at min lillebror var nået så langt. Det var samtidig med, at min daværende kone var højgravid, og jeg var nervøs over at være taget af sted fra hende, for hun kunne føde når som helst. Heldigvis gik der et par dage, før hun fødte.
5. Ingen diskussion
Det var så heldigt, at min farbror af og til kom med nogle kæmpe poser med fejlfarvede Lego-klodser til os drenge, derfor havde vi tonsvis af dem, og vi byggede alverdens ting. Alt lige fra biler til pistoler og kanoner. Vi skød efter hinanden med legoklodser og legede røvere og soldater. Min bror og jeg diskuterer aldrig politik, vi har begge travlt, og når vi ser hinanden, er jeg mere nysgerrig efter at høre, hvad han har oplevet, eller hvad han har vundet. Jeg kan også spørge ham til råds om kost og motion. Og det kan være, han spørger mig, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er i regering. Så kan jeg være eksperten i politik. Diskussioner bruger vi ikke.
6. På motorcykel gennem livet
Denne her CZ med 175 ccm-motor var min første motorcykel, og den var ikke på nummerplader. Den kørte jeg på på markvejene. Det var sjovt, det elskede jeg virkelig, og det har betydet, at jeg i dag har kørekort til motorcykel. Jeg tog nogle styrt – naturligvis – men jeg er aldrig kommet til skade på motorcyklen. Jeg tror, en engel har holdt en hånd over mig. I hvert fald kan man sige, det er en fritidsinteresse, jeg altid har elsket og nydt meget. At jeg også kørte motocross, har givet mig rutine i at køre den motorcykel, jeg har i dag. Den vejer 200 kilo, og den har 200 hestekræfter, det er en voldsomt hurtig lille maskine, der kører 160 km/t i første gear.
7. 03 i fransk
Da jeg gik på Silkeborg Amtsgymnasium, var jeg glad for fester, farver og alkohol, og som regel havde jeg en fast kæreste. Jeg kunne i det hele taget godt lide det sociale liv på gymnasiet. Jeg gik på den matematisk-fysiske linje og kom ud med et snit på 8 til trods for, at jeg fik 03 i fransk.
8. I militæret med Thulesen Dahl
Efter gymnasiet kom jeg til artilleriet i Skive, hvor jeg kom i batteri med Kristian Thulesen Dahl. Da mødte jeg virkelig døren til det politiske liv. Jeg havde været medlem af Fremskridtspartiets Ungdom, fra jeg var 15 år, men var aldrig videre aktiv i det. Men da jeg mødte Kristian, begyndte min politiske interesse at vokse. Da jeg kom på universitetet i Odense, kom jeg i bestyrelsen for den lokale afdeling og endte med at blive landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom. Hjemme i min stue dannede vi i 1995 Dansk Folkepartis Ungdom, mens vi holdt en julefrokost. Mens jeg var i militæret, kom jeg ud for en ulykke i fritiden. Jeg var på jagt og blev ramt af skud fra et haglgevær og fik hagl i begge øjne og mistede synet på det ene øje og halvdelen af synet på det andet. I de næste tre måneder var jeg omtrent blind, indtil jeg blev opereret af en fantastisk dygtig øjenlæge, der gjorde, at jeg fik synet tilbage på det ene øje. Det ene øje var blevet snittet af et hagl og var fyldt op med blod, så lyset ikke kunne komme igennem. Lægen sugede blodet ud, og der kom saltvand ind, og så kunne jeg se. Det var rigtig godt arbejde, og det generer mig ikke i dag.
9. Her er min kæreste
Her er jeg med min kæreste Petrusjka, som jeg mødte første gang i New York, hvor hun satte balletten ’Sylfiden’ op. Hun har været på balletten på Det Kongelige Teater, og i dag underviser hun også. Jeg kom til at sidde til bords med hende til gallamiddagen op til premieren og kom godt i snak med hende, og vi har været sammen siden da. Hendes forældre har i øvrigt opkaldt hende efter balletten ’Petrusjka’ med musik af Stravinskij. Jeg har to børn på 16 og 20 år og blev skilt for to år siden.
