DF-afhopper Rikke Karlsson undrer sig fortsat over, om Morten Messerschmidt skjuler regnskabsoplysninger fra en partiorganisation og en fond. Hun vil derfor til bunds i sagen.

Nu forhenværende medlem af Dansk Folkeparti Rikke Karlsson sendte i weekenden en mail til partiformand Kristian Thulesen Dahk, hvori hun redegjorde for sin mistanke om, at hendes partifælle Morten Messerschmidt (DF) hemmeligholder regnskabsoplysninger.

Men da hun endnu ikke havde hørt noget efter midnat mandag, udsendte hun en pressemeddelelse, hvor hun bekendtgjorde, at ikke længere er en del af Dansk Folkeparti. Det fortæller Rikke Karlsson i et interview med Politiken.

I pressemeddelelsen gjorde hun klart, at hun forgæves har forsøgt at få Morten Messerschmidt til at forklare sig.

Ifølge Karlsson forsøgte en af Messerschmidts assistenter i april at få hende til at skrive under på nogle blanke papirer, hvor der stod Meld og Feld. Senere fandt Rikke Karlsson ud af, hun var blevet meldt ind i partiorganisationen Meld (Movement for a Europe of Liberties and Democracy), som Morten Messerschmidt er i ledelsen for, samt en fond under den ved navn Feld (Foundation for a Europe of Liberties and Democracy), da hun sidste år blev medlem af Europaparlamentet. Hun forsøgte angiveligt flere gange at få Morten Messerschmidt til at give hende indblik i økonomien i to fonde, som hun selv er medlem af, men ifølge Karlsson ignorerede han det igen og igen.

Rikke Karlsson bad Europaparlamentet om hjælp til at undersøge sagen og fik at vide, at regnskabet allerede var under godkendelse. Hun fik også at vide, at foreningen og fonden til sammen råder over 12 millioner kroner, hvor af mange af dem er brugt. Dog kunne hun ikke få oplyst, hvad pengene var blevet brugt til.

»Jeg har ikke noget belæg for at sige, at der er blevet svindlet. Men jeg har grund til at undre mig kraftigt, når jeg intet kan få at vide. Så vokser mistanken,« siger Rikke Karlsson til Politiken.

Messerschmidt fortalte tidligere på ugen, at Rikke Karlsson for en måned siden inviteret til en regnskabsgennemgang på hans eget initiativ, fordi han fornemmede, der var ting, hun var usikker på. Men den invitation tog Rikke Karlsson ikke imod ifølge Messerschmidt. Han understregede i samme omgang at regnskaberne i de to fonde ligger offentligt tilgængeligt, og at det eksterne revisionsfirma Ernst and Young har gennemgået regnskaberne. Derfor understreger han også, at alle, der hævder, at han skulle have misbrugt midler, »vil blive anklaget for injurier«.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Prøv gratis i 30 dage